Nej til statens berøvelse af asylansøgernes ejendele!

Quoted post

S. Albertsson
Underskriftindsamleren

#122 Re: Re: Re: Re: Re: Landsforæderi

2015-12-14 09:38

#120: Andreas Larsen - Re: Re: Re: Re: Landsforæderi 

Kære Andreas,

Tak for dit indlæg her på underskriftsindamlingen. Jeg kan meget godt forstå at Holger Danskes kommentarer ryster op i følelserne, og det kommer selvfølgelig til udtryk i din kommentar. Jeg har skrevet lidt frem og tilbage med Holger tidligere, men jeg er bange for, at han ikke følger med i tråden længere.

Dit indlæg er oplysende på nogle måder, men jeg vil dog komme med en venlig opfordring, som du kan tage imod eller springe over :-) Det er min erfaring, at man kommer længst med en forståelsesorienteret dialogisk bestræbelse - både når det kommer til ligesindede, men formentlig i endnu højere grad når det kommer til dem, der er forskellige fra én selv. Jeg forstår virkelig godt, at du bliver provokeret af nogle af de indlæg, bl.a. fra Holger Danske, men skaber det ikke blot større distance og er det ikke et bidrag til det antagonistiske forhold, som nogle forsøger at pådutte os? Måske kunne man forsøge at finde frem til noget fælles i vores medmenneskelighed, og dér forsøge at skabe grobund for en dialog, der måske kunne blive frugtbar? Det kan være meget at sluge, at man skal imødekomme åbenlyse islamofober, men jeg tror først og fremmest det netop er en fobi og måske sekundært et had. Og hvis vi får nedbrudt eller afkræftet fobien, kan vi måske komme (noget af) hadet til livs.

Jeg tror det er helt naturligt, at éns følelser kommer til udtryk når man læser Holger Danskes indlæg, eller ser nyheder om spyttemanden osv. Men jeg tror vi skal forsøge at huske, at disse mennesker trods alt også er blevet formet siden 80'erne af en tiltagende fjendtlig politisk diskurs, som flere og flere partier slutter sig til, samt en generel tendens i mediebilledet, at bekræfte dette skræmmebillede - og det er ikke kun ekstra bladet. Jeg husker ret tydeligt, da Lars Løkke i et interview på DR, hvor han debatterede med Helle Thorning, hvor han skulle svare på hvad vi skulle gøre for at stoppe terrorister og radikalisering i Danmark. Det første svar var at vi skulle stoppe asylansøgertilstrømning. Således formår politikerne, også i statslige medieorganer, at fremmane et billede af asylansøgeren som potentiel terrorist (og dermed er alle flygtninge jo potentielle terrorister, i og med at det ikke er én specifik person). Helle Thorning tager over og siger, at de skal presses ud på arbejdsmarkedet, og giver dermed udtryk for at de i virkeligheden ikke gider bidrage. Sådan er det mere eller mindre over hele billedet, og det er beskæmmende. Jeg mener dermed at bl.a. Holger Danske og Spyttemanden er et resultat af politikernes og mediernes måde at italesætte flygningen. Du er sikkert enig, og det kan man læse mellem linjerne. Men min pointe er bare, at det ikke gavner noget at hakke ned på Holger Danskes eventuelle medievaner eller forståelseskapacitet. Det bidrager blot til at skabe en større distance mellem os, når vi - hvor 'pladderhumanistisk' det end lyder - har brug for mere kærlighed.

Kort sagt, hvis vi ønsker at tilvejebringe nye anerkendelsesformer i spil i andres liv, så må vi være eksemplet på disse anerkendelsesformer.

Men Andreas, tak igen for kommentaren. Jeg tror jeg forstår hvilke følelser, der gemmer sig bag udbrudet, og hermed er min opfrodring bragt videre :-)


God dag!

Svar

Holger Danske

#152 Re: Re: Re: Re: Re: Re: Landsforæderi

2015-12-16 23:20:54

#122: S. Albertsson - Re: Re: Re: Re: Re: Landsforæderi 

  Mulig IS-kriger var mentor for nydanskere Foreningen Nydansker forsøgte at ringe til R.T. seks gange i 2015 for at få dansk-kurderen fra Nørrebro til at udføre mentorarbejde med flygtninge i Danmark. Han havde tidligere udført to opgaver, hvor han succesfuldt havde hjulpet to nydanskere med at få fodfæste på det danske arbejdsmarked, og havde fået positiv respons. Men Foreningen Nydansker ringede forgæves. R.T. var, ifølge en syrisk gruppe, i mellemtiden blevet aktivt medlem af Islamisk Stat i Syrien. Ifølge den syriske gruppe »Raqqa is Being Slaughtered Silently« blev R.T. dræbt i byen Raqqa af et missil fra en af koalitionens droner mandag den 7. december. Den syriske gruppe kæder desuden dansk-kurderen sammen med terrorangrebene i Paris den 13. november, og siger, at han var blandt planlæggerne af de angreb, der kostede 130 mennesker livet. Oplysningerne om R.T. er ikke bekræftet. Foreningen Nydanskers arbejde med immigranter og flygtninge varetages blandt andet af mere end 750 mentorer. De er ansat til at hjælpe immigrant- og flygtninge­familier til at få en bedre start på arbejdslivet i Danmark. Men sagen om R.T, der angiveligt planlagde terrorangreb i Paris, mens han sideløbende kunne have hjulpet immigranter med at få en god start i Danmark, fremhæver et problem omkring brugen af mentorer, og hvem de er. Og især, hvor let det i nogle tilfælde er at blive mentor. Det fortæller flere af de nuværende og tidligere mentorer, som Berlingske har talt med. Mentorernes baggrund næsten ukendt En af dem er Reham Breko, der arbejder som HR business partner og har været mentor i tre måneder. »Jeg tænkte på et tidspunkt, at det er lidt sjovt, at de ikke ved mere om mig, end de gør,« siger hun og hentyder til foreningens viden om hendes baggrund. Hvordan forholdet er til hendes mentee, har hun selv været med til at definere. »De stoler enormt meget på dig og ser dig som et forbillede, du har en stor indflydelse på dem. Så man skal også passe på, hvad man siger, og hvordan man siger det, og man skal vide, at man har en kæmpe indflydelse på dem,« siger Reham Breko, der aldrig er blevet bedt om at vise papirer på sin uddannelse, interesser etc. De frie rammer i foreningen har Peter Bak også mærket. Han er fotograf og har været mentor i Foreningen Nydansker i to-tre år. »Det er jo meget op til mig selv, hvad jeg har lyst til at snakke med mine mentees om. Om jeg har lyst til at sidde og studere Koranen, det blander de sig ikke i. Men det er jo ikke det, de lægger op til på det indledende møde. Der er det noget med kulturel forståelse, fælles madlavning og den slags. Og dér er de gode til at gøre opmærksom på, når for eksempel Det Kongelige Teater har billige billetter,« siger han. Endageskursus tilbydes Direktør for Foreningen Nydansker, Torben Møller Hansen, fortæller, at mentorerne tilbydes et endagskursus, hvor de får nyttige værktøjer, og derudover skal igennem en screeningssamtale, når de bliver tilknyttet. Det foregår telefonisk, og det er her, foreningen forsøger at få en fornemmelse af mentorens baggrund, interesser og karakter. »Ifølge lovgivningen må vi jo ikke spørge ind til de ting her, så vi bruger jo i virkeligheden dialogen til at se, hvad folk selv præsenterer,« siger Torben Møller Hansen og henviser til, at Foreningen Nydansker som enhver arbejdsplads eksempelvis ikke må spørge ind til en medarbejders religion. IS fejrede erobringen af Raqqa med en militær­parade den 30. juni 2014. Samme dag fratrådte R.T. sit civile job i Danmark.Foto: Reuters© Leveret af Berlingske IS fejrede erobringen af Raqqa med en militær­parade den 30. juni 2014. Samme dag fratrådte R.T. sit civile job i Danmark.Foto: Reuters »Vi ønsker ikke at gå ind og stille spørgsmål ved, om folk har en religion, og i hvilket omfang de praktiserer den. Det må vi simpelthen ikke,« siger han. Ukendt straffeattest Foreningen foretager ikke andre typer af baggrundstjek af deres mentorer. De ved for eksempel ikke, om mentorernes straffe­attester er rene, med mindre en mentor selv har omtalt det. Der er heller ikke et sam­arbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET). »Jeg tror, Politiets Efterretningstjeneste ville blive overbelastet, hvis den skulle tjekke 300-400 mentorer igennem for os. Det er jeg ret sikker på, at Netto heller ikke gør. Det tror jeg simpelthen ikke, PET ville prioritere,« siger han. Naser Kahder bekymret Naser Khader (K) opfatter det som bekymrende, at en salafist som R.T. får lov til at være integrationskonsulent. Og han er overrasket over, at R.T.s forsvinden ikke har fået alarmen til at lyde. »Det er jo den danske model, at man tager kontakt til myndighederne, når han forsvinder. Det undrer mig, at man ikke har kontaktet myndighederne,« siger Naser Khader med henvisning til, at R.T. ikke har været mulig at træffe telefonisk i hele 2015. »Mange af dem, der får lov til at være integrationskonsulenter, bliver ikke screenet ordentligt. Problemet er integrations­industrien. Man er meget ukritisk og det kan være fatalt, hvis de får lov til at udbrede holdninger. Der skal ryddes op i integrationsindustrien,« siger Naser Khader. Shahamak Rezaei, ekspert i integration ved RUC, har svært ved at se, hvordan Foreningen Nydansker skulle kunne ændre sin screeningsprocedure på en sådan måde, at man kan opdage radikaliserede mentorer. »Det er så svært at lægge sig fast på, at det er den og den type, der bliver radikaliseret. Det kan ligeså godt være naboens søn, som ellers er velfungerende og integreret på arbejdsmarkedet, har fast indkomst, er socialt omgængelig, og så er der lige pludselig et eller andet, der står klik for ham.« »De, der er radikaliserede, lider i hvert fald ikke under ikke at være integreret. De har dansk statsborgerskab, taler sproget flydende, er aktive på arbejdsmarkedet, har et uddannelsesniveau, der svarer til gennemsnittet og så videre. Og det er heller ikke dem alle sammen, der har en kriminel fortid. De ligner gennemsnittet, så hvordan skal du få øje på dem i en screening? Det kan både være Hans og Hassan, der bliver radikaliseret. Og det er der, filmen knækker – for Hans og Hassan er så almindelige,« siger Shahamak Rezaei. Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra integrationsminister Inger Støjberg (V) og integrationsordførerne hos Venstre og Socialdemokraterne, Marcus Knuth og Dan Jørgensen. 

( Fra Berlinske og ikke sladre pressens )

( Det bidrager blot til at skabe en større distance mellem os, når vi - hvor 'pladderhumanistisk' det end lyder - har brug for mere kærlighed. )

Det er så det du prøver at bilde andre ind her som pladderhumanistisk