#16: - Re: Re: Re: Re: Re:  

 Du må gerne have din holdning, hvor du bl.a. sammenligner kampagnen med slik. Det kan du så ikke uddybe nærmere. 

Du mener at udtrykket "pres" hænger sammen med en følelse af pres, hvorfor jeg får den ide, at du ikke er klar over, hvad der står i loven. 

Jeg havde helt forventet en gentagelse af sidste års kampagne, da det var stillet i udsigt og havde dermed intet problem med at lade mine børn samle disse kort. Jeg synes, at det var en lærerig erfaring for børnene sidste år at kunne samle og særligt bytte kort. Jeg var også af den opfattelse at konceptet igen i år ville være tilegnet alle børn på tværs af sociale skel og ikke blot for de børn, hvis forældre kunne være med.  

Du må da gerne mene, at jeg en bitter curlingmor. Det er selvfølgelig også korrekt, at i og med at begge mine børn har medfødte psykiske handicaps, så får de kun lov at deltage i lege, hvor jeg ved, at de rent faktisk kan fungere selvstændigt. De lege hvor jeg ved, at de ikke kan fungere selvstændigt fravælger jeg på deres vegne eller laver en indsats, således at de kan komme til at lege den leg. Der er dog forskel på at "feje vejen" for sine normalt fungerende børn og på at fravælge uoverskuelige projekter på vegne af sine handicappede børn. Den forskel regner jeg med at enhver kan forstå. 

Men byttekortskonceptet kunne de nu engang godt finde ud af sidste år, selvom de ikke formåede at samle alle kort sammen. Men flot at de overhovedet var med, flot at de faktisk formåede at indgå på rimelige vilkår i det sociale samspil. Super koncept for børn med sådanne udfordringer. I år har jeg bare ikke købt dette koncept i den tro, at jeg skulle være koordinerende i relation til mine børns lege. Jeg har ikke været klar over, at det ville blive så vanskeligt at samle kort til reelt set at nå til det niveau, hvor den reelle bytten kort mellem børnene finder sted. At den sociale forhandling som legen handler om, ville blive vanskeliggjort af grisk markedsføring. 

Der er da ingen tvivl om, at jeg er moralsk fortørnet over den markedsføring man har valgt, hvormed konceptet er ødelagt. Men jeg er også fortørnet over, at jeg har sagt jeg til at lade mine børn indgå i et koncept der medvirker til en eksklusion af de børn, der ikke kan være med. 
Så mit problem opstår "sjovt nok" ud af en "se ud over egen næsetip. Så må folk da gerne være uenige med mig i mine politiske holdninger og mene at jeg går for meget op i moralske begreber som retfærdighed og solidaritet. Men det er dog heldigvis en egenskab ved mig, som jeg ikke ønsker at ændre på. 

Jeg er selvfølgelig godt klar over, at der er forældre, der samler kort på deres børns vegne. Morten Resen sagde jo også, at han samlede til sin søn. Eller det må man antage eftersom barnet har en alder, hvor det næppe selv er i stand til at samle og bytte sig tilrette. Jeg er også klar over, at der er forældre der byder 100 kr. på kort på aution. 
Jeg er bare ikke en af dem. 

#18: Joan Vedel Andersen - Re: Re: Re: Re: Re: Re:  

Jeg sammenlignede på intet tidspunkt kampagnen med slik. Det er nok derfor, jeg ikke kan uddybe det nærmere, da jeg ikke kan gennemskue, hvad du tror, jeg har sagt. Jeg sammenlignede derimod forældres pligt til at være i stand til at sige nej til deres egne børn uanset om det drejer sig om varer indkøbt for at opnå dyrekort i bonus, slik der hænger i børnehøjde ved kassen, legetøjsreklamer i tv osv. osv.

Du fortæller mig - igen fejlagtigt, hvad jeg mener, at udtrykket "pres" betyder. Selvom det kan betyde mange ting, har jeg ikke haft behov for at tage stilling til flere betydninger, for du har jo selv skrevet klart, hvad DU mener med pres i din klage ved blandt andet at skriver: "Dansk supermarked lader til bevidst at målrette kampagnen til børn i et omfang, der lægger et pres på forældre til at købe". Og det er præcis dette "pres" jeg taler om, hvorfor jeg ikke forstår din forvirring. Der er ingen forskel på dette pres og presset for at købe slik ved kassen. Det er bare din opgave som forælder at kunne sige nej, hvis ønsket ikke er rimeligt. Og evner du ikke det, burde du for din egen skyld, for børnenes skyld, og for samfundets skyld ikke have børn.

Du skriver mange gange, at problemet er, at dine forventninger ikke blev indfriet. Der er altså ikke tale om brudte løfter men uindfriede forventninger. Og det er da trist at du ikke på forhånd har sat dig godt nok ind i en ret banal ting, som åbenbart er ekstremt vigtig for dig, men det kan du vel kun takke dig selv for.

Du mener åbenbart også, at Dansk Supermarked har til ansvar at sørge for, at børn fra alle sociale lag kan opnå en ligelig fordeling af disse eftertragtede kort. Men det kan jo kun lade sig gøre, hvis der er så mange kort, så bytteriet helt bliver overflødigt. Ellers vil der ALTID være nogle, hvis forældre handler mere end andre. Og det at nogle har mere end andre er faktisk lige så vigtig lærdom som, at man ikke kan få alt, hvad man peger på. Så også her burde I være taknemlige for den oplagte mulighed for at lære jeres børn dette i tide.

At dine børn har psykiske handicaps er lidt ligegyldig info i denne sammenhæng. Men jeg forstår så absolut, at du så fravælger projekter med høj risiko for fiasko. Alternativt kunne man jo sørge for at succeskriterierne gøres overskuelige - som f.eks. undgå at skabe forventninger om, at kunne lave en komplet samling inden man har forståelse for, hvad det indebærer.

Resten af det, du siger, understreger bare med stor tydelighed, at det primære problem i hele denne sag er, at du har haft nogle forventninger, som ikke er blevet indfriet. Og det skal nogen bøde for. Så du kan forsøge at pakke det ind i floskler som "retfærdighed" og "solidatitet", men det hele oser af bitterhed og hævngerrighed.