I rigtigt mange lande i verden tager et femårigt universitetsstudium fem år, og forsinkelse er uhørt, bortset fra i helt særlige tilfælde såsom alvorlig sygdom. Det gælder også for lande, som har et højere og bedre uddannelsesniveau end Danmark. En universitetsstuderende koster i Danmark alt efter fag og universitet skatteyderne ca. 40.000-200.000 kr. om året (+ SU og diverse statsfinansierede tilskud). Er det så uforståeligt, at skatteyderne kræver, at I som modtager af disse ganske betydelige ressourcer færdiggør jeres studium på nomeret tid, således at I hurtigere kan blive en del af arbejdsmarkedet? Selvfølgelig kan der være exceptionelle forhold, som gør, at man skal kunne søge om dispensation til at være længere tid om sit studium. Men come on... Hvor forkælet har man lov at være. Jeg betaler min skat med glæde og mener, at uddannelse skal være gratis for de studerende. Men husk lige på, at pengene kommer et sted fra. For hver gang en studerende forsinkes i sit studium, er der en børnehavepædagog, en logofører eller en slagteriarbejder, som skal arbejde mere, og som kommer senere hjem til sine børn. Der er ingen, der foreslår at give de studerende pisk, det handler alene om at stille krav om, hvor mange gulerødder, I får foræret.

#117: - ER DET SÅ SLEMT?

Det lader til du har misforstået noget. At bestå sin uddannelse på normeret tid har ikke nødvendigvis nogen indvirkning på hvor hurtigt man kommer ud på arbejdsmarkedet eller hvor meget man kommer til at koste skatteyderne.

Denne reform fjerner muligheden for at få et studiejob for rigtig mange studerende, hvilket gør det utrolig svært at få job efter endt uddannelse, hvilket kommer til at koste skatteyderne endnu flere penge i kontanthjælp. Derudover kan man hurtigt regne ud (givet man har et studiejob og ikke modtager SU) at man ikke koster skatteyderne én øre mere, om man gennemfører sin uddannelse på 5, 7 eller 40 år.

Jeg valgte at tage et studiejob, denne reform gør nu at jeg ikke kan tjene så mange penge på mit job som jeg ellers har gjort ved deltidsstudier, som betyder færre penge i statskassen. Jeg kommer til igen at blive afhængig af min SU pga. den tabte indkomst. Derudover får jeg mindre tid til studierne, hvilket betyder jeg får dårligere karaktere eller skal tage kurser om, hvilket koster skatteyderne endnu mere. Og det er jo ikke engang fordi jeg selv bliver tilbudt at betale for det, jeg bliver bare smidt ud. Hvis reformen bliver indført efter planen, står jeg til at blive smidt ud lige inden mit bachelor projekt, på trods af jeg har bestået alle mine kurser, fordi jeg valgte at tage sidste år på deltid med studiejob ved siden af.

Jeg har intet problem med, at man begrænser SU’en til normeret tid, det giver i og for sig meget god mening, men hvorfor skal jeg tvinges til at vælge mellem job og studie? Det gavner ikke samfundet på nogen måde. Og nej, en børnehavepædagog, en logofører eller en slagteriarbejder kommer ikke senere hjem til deres børn. Skatteprocenten bliver ikke hævet grundet forsinkede studerende, men den kunne måske inspirere regeringen til at overveje hvordan pengene bliver fordelt, bare en lille smule. Det hjælper fx ikke nogen at sænke priserne på sodavand for at skabe job, hvis man så fratager muligheden for alle de studerende, der kommer til at mangle erhvervserfaringen når de er færdige.

Og husk lige på, at alt den SU bliver tilbagebetalt med renter, vha. en af de højeste skattesatser i verden.

 

#117: - ER DET SÅ SLEMT?

Hvilke uddannelser er det som koster 200.000 om året?

De fleste 5-årige uddannelser koster lidt under 100.000 om året, og hvorfor ikke give de studerende mulighed for faktisk at betale nogle af omkostningerne ved at udskyde mod faktisk at gøre det umuligt for dem at tage valget?

Desuden er det utroligt at se, hvordan flere herinde er sure over spildte skattekroner; uddannelse er en fed forretning for staten: http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE1544733/staten-tjener-kassen-paa-at-uddanne-laeger-og-jurister/.

Når en 25-årig faglært er utilfreds over at betale dyre skattekroner til en studerende, der (åbenbart) dovner den på universitetet, må den studerende så 20 år senere være sur på den faglærte, fordi denne ikke bare tilnærmelsesvist betaler samme skat som den tidligere studerende?