#117: - ER DET SÅ SLEMT?

Hvilke uddannelser er det som koster 200.000 om året?

De fleste 5-årige uddannelser koster lidt under 100.000 om året, og hvorfor ikke give de studerende mulighed for faktisk at betale nogle af omkostningerne ved at udskyde mod faktisk at gøre det umuligt for dem at tage valget?

Desuden er det utroligt at se, hvordan flere herinde er sure over spildte skattekroner; uddannelse er en fed forretning for staten: http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE1544733/staten-tjener-kassen-paa-at-uddanne-laeger-og-jurister/.

Når en 25-årig faglært er utilfreds over at betale dyre skattekroner til en studerende, der (åbenbart) dovner den på universitetet, må den studerende så 20 år senere være sur på den faglærte, fordi denne ikke bare tilnærmelsesvist betaler samme skat som den tidligere studerende?

#119: Anders - Re: ER DET SÅ SLEMT?

Hej. Dine tal er desværre gennemgående forkerte.

En kandidatstuderende i humanbiologi koster et stykke over 200.000 omåret. Det er selvfølgelig en af undtagelserne.

Linket, du henviser til, angår en artikel om læger, jurister og civiløkomer. Ikke om universitetsstuderende genrelt.

Jeg er ikke 25 år og faglært, men selv uddannet fra Cambridge i England. Her er forsinkelse i studierne ikke et begreb, som jeg er stødt på, og det er som udgangspunkt ikke tilladt at have erhversarbejde, bortset fra i helt særlige tilfælde. Og arbejdesløsheden i England eller dimitendledigheden er ikke ikke højere end i Danmark.

Desuden har du ikke helt ret, år du hævder, at den faglærte ikke tilnærmelsesvist betaler det samme i skat over et liv som den universitetsuddannede. Tag fx en humanist, hans eller hende forventede livsindkomst ligger if. AE-rådet på ca. 15,6 mill. kroner, hvor en tømrer kan forvente at tjene ca. 12,6 mill. Forskellen er yderst begrænset (og som følge heraf af det samlede skatteprovenue tilsvarende stort set det samme). Grunden hertil er ikke, at løningerne er lige høje, men at de universitetsstuderendde netop bruger så meget længere tid på at udddanne sig.

http://www.ae.dk/bilag-disponibel-livsindkomst-og-privatoekonomisk-afkast

Jeg kan godt forstå, at det virker voldsomt og uoverskueligt at have udsigt til at få frataget nogle rettigheder, som man har været vanttil. Men hvis man prøver at hæve sig lidt op over problemet, virker det altså ekstremt forkælet. Prøv at fortælle en Englænder, at man i Danmark har fuldt skatteyderfinansierede uddannelser, som man ikke behøver at færddigøre på den normerede tid. De tror du er på syre. Et krav om at studerende skal gennemføre deres uddannelser hurtigere har både økonomiske og personlige fordele. I mange lande er de nyuddannede kandidater i gennemsnit 3,4, eller 5 år yngre end i Danmark. Det giver en stor personlig frihed i forhold til at afprøve forskellige hjørner af arbejdsmarkedet, før man pga. fx familiestiftelse bliver mere afhængig af stabiliteten i sin  indkomst. Det kan være svært at overskue, når man er studierne og ikke kan forestille sig en verden udenfor.