DTF: Match tiebreak i 3. sæt


Gæst

/ #10

2012-11-22 12:02

Hej alle,

Jeg kan KUN tilslutte mig Christians kommentarer. Han er et perfekt "eksempel" på en træner, som måske for 5 år siden ville ha' svaret det modsatte, men nu har mærket, hvordan det er at træne i gode "breddeklubber", og har mærket hvilke andre elementer der er vigtige for LANGT de fleste klubber i DK. Hvis man som træner og spiller kun har været i en eliteklub, forstår man næppe disse ting. Enhver træner burde prøve at træne i en lidt mindre klub i mindst et år, så ville man nok tænke helt anderledes end "eliteklubberne" gør. Og JA, det er en alt for snæver og slet ikke breddeorienteret skare, som tager disse beslutninger på alles vegne. For det er en katastrofe for bredden og spillerne i alderen 25-40 år, bare for at nævne nogle. Personligt har jeg selv spillet masser af holdkampe i både DK og også i udlandet på splittede hold. Og det var da gode kampe og penge, jeg fik ud af det, men det mildest talt skide kedeligt socialt, så er det sagt.

Det er svært at forstå, at forbundet jagter medlemmer og beder alle klubber om hjælp til at skaffe flere medlemmer, og så samtidigt selv indfører regler, som overhovedet ikke gavner bredden, som er den langt største gruppe i landet. Og derudover kommer jeg aldrig til at forstå, at man i rigtig mange tilfælde har ændret regler for "andres skyld" end spillernes, f.eks tilskuere, tv, forældre, trænere osv. Det er da spillerne det drejer sig om her, og JA som Christian også skriver, spillerne elsker jo sporten og er jo kommet for at spille, - så hvis man ikke gør det, så lav dog noget andet. Hvorfor skal alting kortes ned hele tiden? Vores juniorer bliver da ikke bedre af IKKE at spille eller spille mindre (de spiller på tid, de spiller fra 2-2, de spiller med matchtiebreak først i doubler og nu også i singler og nogle gange med no-ad for at korte det ned). Jeg stemmer for MERE spil, hele 3.sæt kampe, evt. puljespil i UM, GPS eller andre turneringer, for at få mere spil, flere kampe og "de rigtige" / bedste spillere længst frem i turneringer, så man ikke er så afhængig af lodtrækningsheld hele tiden. Derudover flere double-turneringer i både rene rækker og mix rækker. Altså MERE spil og MERE sammenhold og socialt samværd, så vi ikke mister så mange dygtige gennem årene. Tjek selv artiklen med Louise L. som nu laver noget andet, og vi ved jo alle at der er masser af hendes eksempler.

Opdelingen er som jeg ser det slet ikke af den store betydning for de største klubber, da de jo kan stille hold lige meget hvad reglerne er, men det er helt sikkert en katastrofe ned igennem systemet, hvor vi nok kommer til at se en del især piger stoppe eller blive nød til at skifte klub for at komme på hold. Og derudover presser forbundet nu igen klubberne til at bruge flere penge ved f.eks at blive nød til at skaffe spillere fra udlandet eller "lokke og stjæle" fra andre klubber, hvilket ikke klæder hverken klub eller trænere at opføre sig sådan. Jeg havde slet ikke tænkt på, at forbundet jo nok næppe lader en klub have to hold med til samme pris, så ja her får ovenstående person jo desværre ret, og så bliver vi IGEN presset til at betale flere penge. Det er dyrt nok i forvejen at afholde turneringer i klubberne, for hvor meget er det lige man får for alle de tusinde kroner, man lægger til forbundet for iøvrigt så at lave så godt som alt arbejdet selv? Men det er jo så en helt anden snak.

til matchtiebreak i stedet for hele kampe. Hvad med den ene pige så? Hun får ikke engang lov til at spille en hel kamp, når hun jo så ikke skal spille doublen. Det kan man da næppe kalde meget spil eller en holdkamp for den spiller. Skal doublen iøvrigt så stadig spilles først nu, eller hvordan med det? ... Og ja argumentet med at kunne spille holdkampe i hverdagen er det umiddelbart rigtig godt. Men når man så tænker efter, ja så er anlægget mange steder booket, man vil få sure motionistmedlemmer i klubben OG det bliver så godt som umuligt i de divisioner, hvor klubber fra Sjælland og Jylland møder hinanden. Det kan jo ikke lade sig gøre at stå klar en eftermiddag på modsatte side pga. enten job el. skole både for spillere og trænere. Så denne ændring lyder noget bedre end den i virkeligheden nok bliver. Og hvis det bliver, bliver det jo nok på bekostning af aflysning af andre ting såsom træning, motionistbookinger og andet, og ja så er holdkampen jo lige pludselig ikke noget udover, men så noget i stedet for, hvilket IGEN betyder mindre spil for enten disse spillere eller andre medlemmer i klubberne. Lige meget hvem det rammer, vil det være mindre spil og dermed synd synes jeg.

Nå, så blev jeg også lige ramt af stemningen og dialogen, og fik skrevet en lang kommentar her, og som Christian skriver ja så næppe til nogen nytte desværre. Jo HVIS klubberne kunne stå sammen og lade være at tilmelde deres hold, men "tør" de det? .. Og jo MÅSKE hvis der kommer SÅ mange underskrifter på de 3 indsamlinger, at det vil blive tæt på pinligt ikke at forholde sig til så mange mennerskers mening. Udover Karinas ovenover, har jeg indtil videre stadig ikke mødt en eneste kvindelig spiller, der synes opdeling og ikke mindst matchtiebreak er en god idé. Jeg har selvfølgelig ikke talt med alle, men hold da op, hvor er der dog mange imod det. Samt en del flere herrespillere i alderen 25-40 år end mange nok går rundt og tror. Mange af dem synes faktisk det er lidt hyggeligt at gå og "passe på" deres damer i klubben. Men men hvad hjælper alt dette mon, men om ikke andet har vi jo dialogen (som nok er for sent) plus får afleveret sin mening på en bredere måde end kun "det sædvanlige sladder og brok i hjørnerne", som mange desværre går rundt og dyrker.
Kom dog frem med Jeres mening tennisvenner med eller uden dit navn. Men hvem ved måske klinger det lidt mere med ... ;-)

Mange hilsner
Henriette