Fingrene væk fra vores vand og varme!

Lige siden privatiseringsfeberen greb politikerne i 1980'erne har vi set det ene eksempel efter det andet på at værdien af den fælles infrastruktur foræres bort til den moderne politikers lidt for nære venner, hvorved statens langsigtede egeninteresse nedprioriteres til fordel for de meget tvivlsomme kortsigtede finansielle gevinster ved likvideringen af de fælles værdier. Efterhånden burde det dog stå klart selv for taskenspillerne i Venstre, at landets interesse ikke falder sammen med finanssektorens, og statens opgave er at agere modvægt, ikke medløber, til finansverdenens dominans i snart sagt alle aspekter af det moderne liv. Så når man mødes med en lobbyist, der kommer med den 'gode ide' at privatisere vandforsyningen, ja så er det faktisk OK at sige pænt nej tak. Tænk engang, ved at udvise en sådan karakterstyrke ville man måske endda kunne vinde lidt anerkendelse fra den landbefolkning, som holder disse gamle non-profitservices kørende til vort fælles bedste.