Undskyldning til godhavnsdrengene


Gæst

/ #440

2016-05-04 07:05

1) Undskyldningen er nødvendig at give, fordi det helt klart gennem diverse udsagn er blevet dokumenteret, at der har fundet uhyrligheder sted i form af overgreb på godhavnsdrengene.
2) Indenrigsministeren har i flere interviews medgivet, at disse overgreb har fundet sted og klart givet udtryk for sin medfølelse med godhavnsdrengene og sympati for sagen - men:
3) Indenrigsministeren har desværre også holdt fast i, at man fra statens side ikke kan give en undskyldning, da det i et retssamfund er op til domstolene at placere et ansvar. Men da et sådant sagsanlæg helt oplagt vil blive afvist af domstolene med henvisning til, at sagen vil være forældet, har indenrigsministeren altså på en hyklerisk, borgerlig måde blot forsøgt at lægge ansvaret fra sig.
4) Tidligere justitsminister Mette Frederiksen har haft mulighed for at give en undskyldning til godhavnsdrengene, medens hun som regeringsansvar - men hun gjorde det ikke. Nu medgiver hun, at de bør have en undskyldning - men hvorfor gjorde hun ikke noget aktivt, da hun havde magten og muligheden?
5) Det samme spørgsmål kan man iøvrigt stille til den lige så hykleriske Manu Sareen, som i sin egenskab af bl.a. indenrigsminister også havde magten og muligheden, men som heller ikke gjorde / sagde noget, og som nu fortryder sin passivitet.

Med andre ord: Godhavnsdrengene skal have al den støtte, de kan få for i sidste ende at kunne modtage statens officielle undskyldning - det manglede bare!