Igangsæt forsøg med Ubetinget Basis Indkomst


Gæst

/ #3

2016-02-15 12:06

Fordi jeg i ti år har kæmpet for min søn, der er en intelligent autist, men ikke kan klare et job. Han har i al den tid levet af kontanthjælp og har endnu ikke fået tildelt førtidspension. Til gengæld er han blevet meget hårdhændet behandlet i sin lange resultatløse jobsøgning, så han nu har været i psykiatrisk behandling på grund af voldsom stress i halvandet år, og endnu ikke er faldet til ro. Det har påvirket hele vores familie, at han har det så dårligt, og at sagsbehandlingen er så langsommelig. Han er snart 40 år, hvornår kan han få lov at leve et ordentligt liv uden det offentliges krav om, at han skal være til rådighed for arbejdsmarkedet. I al den tid, han har søgt job, har han kun været i et job med jobtilskud, som ikke gik godt, fordi man ved så uendelig lidt om autisme i Danmark. Han søgte udredning hos Specialisterne i Ballerup, men blev afvist i to omgange af jobcentret, uden at de kunne anvise et andet forløb til ham. Først ved vores pres, gik kommunen med til det, men det lykkedes ikke at finde et job til ham. Alligevel syntes jobkonsulenten, at han skulle beskylde vores søn for at være for passiv i sin jobsøgning og at både hans støtteperson og lejlighed skulle tages fra ham. Så brød han sammen!