Lars Løkke Rasmussen bør gå af som STATSMINISTER Folket har talt


Gæst

/ #67 Ikke kun LLR men hele Venstre toppen uanset hvor de er

2016-01-31 12:31

Den tidligere regionskonge i Sønderjylland, Carl Holst, fik gennem otte et halvt år betalt en privatalarm i sit hjem i Rødding af regionen.

Det afslører en aktindsigt, som BT har fået i Region Syddanmarks udgifter til Carl Holst, der trådte tilbage som forsvarsminister i september sidste år og siden har taget orlov fra Folketinget.

Således har Carl Holst i sin tid som regionsrådsformand i perioden fra 2007 og frem til juni 2015 fået betalt sit alarm-abonnement for samlet 32.716 kroner eller i gennemsnit 3849 kroner om året.

 

Overborgmester i Københavns Kommune Frank Jensen tordner imod regeringen for at stjæle kommunernes penge og tvinge kommunen til at spare 247 mio. kr. på kernevelfærden ved at pålægge dem det såkaldte omprioriteringsbidrag. Men samtidig kan BT i dag fortælle, at samme Frank Jensen har rigeligt med penge, når kommunens politikere og topembedsmænd har brug for at få inspiration ude i den store verden.

Samlet har borgmesteren og hans forvaltninger brændt mere end 3,3 millioner kroner af på 12 ture i 2014 og 2015. Det viser en opgørelse BT har foretaget.

Blandt andet var Københavns Kommunes økonomiudvalg med overborgmester Frank Jensen i spidsen samt resten af borgmester-korpset fra kommunens forvaltninger i maj 2015 på en ti-dages studietur i New York og San Francisco. Den kostede skatteyderne 666.171 kroner, viser bilagene for turen.

Her fik politikerne blandt andet lejlighed til at se balletten ‘Sylfiden’ på New York City Ballet efterfulgt af en tre-retters menu og med fest og dans bagefter. I programmet blev der også plads til en sejltur på Hudson-floden samtidig med et foredrag om arkitektur.

»Selvom man ikke kan spare 247 millioner kroner ved at lade være med at tage på studieture, fortæller det lidt om kommunens prioriteringer. Når nu Frank Jensen siger, at det her går ud over ældreplejen og børnene, skal han jo lige vide, at for sådan en tur får man altså to fuldtidsansatte i hjemmeplejen i et år,« siger Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen til BT.

»Så reelt svarer det til at fyre to sundhedshjælpere i hjemmeplejen. Det skal man huske, når Frank Jensen siger, at pengene kun kan findes ved at spare på kernevelfærden, fordi kommunen er så presset,« siger han.

Og studieturen til New York og San Francisco står ikke alene.

Således har politikerne i Københavns Kommune og deres embedsmænd – som det fremgår af grafikken ved siden af – været på 12 ture til destinationer som Sydafrika, Singapore og Sydkorea i løbet af 2014 og 2015. Og det er vel at mærke kun studieturene. Derudover har borgmestrene egne rejser i embeds medfør.

Frank Jensen varsler nedskæringer i velfærden på grund af regeringens omprioriteringsbidrag samtidig med, at politikere og topembedsmænd fyrer 3,3 millioner kroner af på studieture.

Du har senest været i New York og San Francisco i USA for 666.171 kroner. Kunne du ikke begynde med at skære i nogle af de mange studieture, I er på?

»I kommunerne er vi styret af driftsrammer, så vi må ikke bruge flere penge på driften end året før. Så jeg kan ikke bare bruge pengene på noget andet. Og jeg kan godt forsvare turen til USA. Vi er meget tætte samarbejdspartnere med New York, og vi mødtes jo blandt andet også med borgmesteren i New York i et tætpakket program. Det var ikke en fornøjelsestur. Det var en arbejdstur. Vi boede på turisthoteller og rejste på økonomiklasse. Der er ikke noget i den tur, der på nogen måde var ekstravagant.«

Beløbet svarer til to sosu-assistenter. Ville det ikke være mere oplagt at bruge pengene på det end en studietur?

»Vi har en driftsramme, som vi ikke må overskride, og derfor mener jeg ikke, at der er en sammenhæng mellem de to ting. Og en studietur for politikerne kan ikke løse udfordringen med de 247 millioner kroner, som finansministeren vil tage fra os.«

Det er tre millioner kroner, hvis resten af studieturene tælles med. Det er trods alt en pose penge…

»Ja, det er en pose penge, og vi passer også på skatteborgernes penge, men vi skal jo også være med til at skabe og vedligeholde relationer til byer ude i verden.«

I så blandt andet ballet på New York City Ballet. Er studieturene ikke reelt et frynsegode?

»Overhovedet ikke. Balletten var en tjeneste, vi gjorde generalkonsulen, hvor vi var Danmarks æresgæster. Jeg tror, at der var flere, der kunne finde på mere spændende ting at tage sig til i New York sådan en aften end at tage til ballet.«

Men det må da trods alt være hyggeligt at kunne rejse og arbejde samtidig...

»Det er hårdt arbejde. Jeg klynker ikke, men de, der tror, det er en ferietur, skulle prøve det selv,« siger Frank Jensen.

Det er nok det parit med den sygeste kultur hvad angår andre folks penge. Vi har jo også set LL Rasmussen som ikke engang kunne købe sit eget undertøj.

Og førstomtalte Carl Holst blev erstattet af en af LLR's rygklappere som slet ikke er valgt til folketinget. Det parti har helt forladt de demokratiske spilleregler/Og tenderer nærmest som et diktatur regime

Vi har jo også set en fornærmer Uffe Ellermand der nok viste sig fra sin værste side efter sidste EU afstemning folket viste jo ikke hvad der var deres bedste.

Nej lad os ikke kun få en anden statsminister men få hele bundtet skiftet ud