Øremærkede midler tilbage til fødegangen! I Jordemødrenes sko!

Som førstegangsfødende i uge 39, bliver jeg dybt berørt over at vide at jeg snart skal ind og føde med hjælp fra folk som er så pressede, at mange overvejer at forlade den branche som de har brugt flere år på at uddanne sig indenfor og brænder for. Jeg har allerede mærket en smule af presset hos min konsultationsjordmoder som konsekvens er 15-30 min fordi let ved hver konsultation. Hun undskylder hver gang, og det syns jeg er mega ærgerligt at man hele dagen skal gå og undskylde, fordi man har brugt ekstra tid på en gravid som har haft brug for at få den ekstra tid for at være tryg. Selv arbejder jeg som sygeplejerske og kan genkende alle de frustrationer i kommer ud med, så kan om nogen sætte mig ind i hvordan det føles når man må gå ind på en stue og vise overskud og smile venligt, når man allermest har lyst til at gå udenfor og skrige den frustrationen ud over, at man som fagperson, ikke kan udøve den praksis som man er udannet inden for og som man virkelig brænder for, nemlig arbejdet med det enkelte menneske i livets mange facetter. Derfor skriver jeg under, da jeg ikke mener at man kan være bekendt at behandle mennesker som ting på en samlebånd, da dette hverken skaber tryghed hos patienterne eller arbejdsglæde hos sundhedspersonen...