Drop flytningen af jagt- og skovbrugsmuseet


Gæst

/ #409

2015-10-14 08:22

Jagt- og Skovbrugsmuseet ligger ikke "i København" men i det område, hvor især kongelig jagt er foregået i århundreder med betydning for danmarkshistorien - et område, der just er blevet optaget på Unescos kulturelle verdensarvliste! Hvad er mere naturligt end at have et museum, der beskriver områdets historie midt i det område?. Selvfølgelig er museet lagt der, og selvfølgelig skal det ligge der! Det er både et danmarkhistorisk og lokalhistorisk museum. Ville man flytte Københavns bymuseum til Hjørring måske? Dertil kommer den enorme udbygning af museet og dets betydning gennem de seneste årtier til glæde for bla. skoler og institutioner - det er ikke et lille lokalt museum men et regionalt kraftcenter - er det godt for sammenbindingen af landet, at sjællandske børn og andre borgere nu SKAL til Jylland for at lære noget om jagt- og skovbrug? Desuden - og det synes jeg ikke er betydningsløst - har museets café udviklet sig til et lokalt OG regionalt kulturelt spillested og samlingssted. Ligesom f.eks. Louisianas koncertsal. Det hele hænger sammen - det er ikke "bare" at flytte 13 arbejdspladser men at fjerne et vitalt organ for en region, bygget op af ildsjæle både lønnede og frivillige gennem mange mange år. Der vil være et kæmpesår og et kulturelt tab at fjerne det - det vil nemlig ikke være en flytning, for museets integrering med regionen og naturlige plads i det, det er museum for, flyttes ikke med. Ødelæg ikke dette vigtige kulturcenter! Erik Hildebrandt-Nielsen