Fleksjob og førtidspensionsreformen forfra


Gæst

/ #27

2015-06-09 14:11

Ingen fleksjob i "egen virksomhed" til mig efter fem års kamp - med erklæringer fra speciallæge, egen læge, aut. psykolog samt kommunens egen lægekonsulent. Erklæringer, som allerede efter 1. år som sygemeldt, blev anerkendt af Danica Pension, der tildelte mig en løbende ydelse for tab af arbejdsevne på min. 50 pct. - en ydelse svarende til kontanthjælp minus kr. 230.-.
Jeg blev syltet, arbejdsprøvet og smed til sidst håndklædet og lod mig indlægge, da jeg ikke længere kunne betale psykologhjælp selv.
Huset er solgt med kæmpetab og stor gæld. Bilen og mit livsvigtige fotoustyr som freelance foto journalist gik samme vej og CVR-nummeret er forsvundet i de ellers realistiske drømmes tåger.
Jeg har valgt at emigrere til lysets helbredende stråler. Men, jeg skal stadig betale skat til til det land, som totalt har svigtet en skatteborger igennem 40 år.
Og som krølle på halen: Jeg kan ikke få sygesikring i mit nye land (EU), selvom dette system vil acceptere min ydelse som pension. Det vil Danmark ikke, fordi min pension er privat, så jeg kan ikke få den rigtige EU-formular ...
... mens jeg betaler kommuneskat uden at skide i en lokal kloak, låne på biblioteket eller kunne modtage nogen hjælp overhovedet.
Og jeg kan ikke engang stemme. Så jeg håber at andre gør det for mig .. imod konkurrencestaten og for genindførelsen af de værdier, et empatisk SAMfund hviler på. Værdier, som vi kæmpede for i mere end 100 år!