Til støtte for Thomas Aastrup Rømer og dansk åndsvidenskab


Gæst

/ #32

2015-04-28 12:01

Fordi det er vigtigt, at forskere, offentligt ansatte og alle andre kan ytre sig og modsiges uden at skulle søge juridisk bistand. Fordi diskussion og uenighed og vores evne til at håndtere dem i fri dialog er blandt det, der udmærker os som mennesker. Fordi hvis nogen har noget at udsætte på andres ord, så skal de møde dem med argumenter og ikke med inddragelse af myndigheder, der skal fungere som overdommere. Som jeg har set sagen fremstillet, minder klagerne om børn i en skoleklasse og ikke som voksne, og da slet ikke som lektor og professor. Den slags bør universitetets ledelse holde sig for god til at spille med på. Derfor.