bevar-tange-soe

Thomas Carstensen

/ #20 Hvorfor...

2014-02-18 17:05

Hvorfor skulle Tange Sø fjernes? I dagspressen fremlægges argumenter som: millionindtægter til lokalområdet, grønt miljø omkring Gudenåen, mange hundrede arbejdspladsen og fjernelse af en meget forurenet sø.

OK vi tager det fra en ende af. Millionindtægter: Det må siges at være et noget optimistisk løfte, uden hold i virkeligheden - en drøm, et luftkastel - Så mange lystfiskere kommer der nok heller ikke.

Grønt miljø omkring Gudenåen: Vi har jo et grønt miljø omkring Gudenåen... Hvorfor skulle vi investere mange millioner i noget som vi allerede har i forvejen.

Mange hundrede nye arbejdspladser: Se det synes jeg personligt er et rigtigt godt argument, men hvad skal alle de mennesker arbejde med. Hvis det er så enkelt at skabe nye arbejdspladsen, tror jeg at vi skal finde vores kommende statsminister blandt modstanderne af Tange Sø.

Fjernelse af en meget forurenet sø: Dette argument er nok det mest useriøse blandt mange. Når vandet i givet fald ledes væk fra Tange Sø, hvad bliver da tilbage? Det gør alle de efterladenskaber som åen har slæbt med sig gennem alle årene, og som er blevet bundfældet i Tange Sø. Resultatet bliver en Gudenå i sit gamle forherligede leje, omgivet af gammel søbund forurenet med tungmetaller og andet godt. Se det skal nok give et dejligt grønt miljø, for de mange tusinder af lystfiskere, som uden tvivl vil komme og nyde stanken af rådden søbund, mens de haler spandevis af kunstigt udsatte laks op.

Man kan hævde at det var en fejl at gribe ind i miljøet, og danne Tange Sø i 1920. Det betyder dog ikke at man absolut behøver at lave endnu en fejl ved at gribe ind i miljøet igen. Miljø er jo ikke noget stationært. Miljø ændres og opstår, præcis som det er sket omkring Tange Sø gennem knapt hundrede år.