Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs


Gæst

/ #8620 Mail til Jesper Petersen (S-medlem af Finansudvalget)

2014-01-27 18:20

Kære Jesper

Hvor er det dog trist, når unge mennesker lægger idealerne bag sig. Sikkert fordi det er forbundet med personlige fordele (penge, magt, etc.).
Dong sagen er meget betændt af mange grunde. Jeg ved, at du er klog nok til at kunne gennemskue de fleste af dem. Hvis du husker god efter, så ved du godt, at du aldrig ville have stemt for den fremlagte konstruktion, hvis den var fremlagt af VK regeringen. Du ved også godt, at du ikke har tilnærmelsesvis de kompetencer, i relation til komplicerede finansielle konstruktioner, som det kræver, at overskue alle detaljer/risici/konsekvenser i sagen.

Din personlige konklusion burde være: jeg skal være tro mod mine idealer (ellers vil det ramme mig hårdt senere i livet) - derfor stemmer jeg ikke for, men kræver en tænkepause, så jeg kan nå at blive klædt bedre på til at kunne overskue sagens konsekvenser.

Desværre tror jeg mest på, at du bare ignorerer mit gode råd. Dine her og nu ambitioner vejer tungere end de etiske overvejelser. Jeg vil blive kisteglad, hvis du modbeviser det. Også glad på dine vegne.

Med venlig hilsen
Cay Clemmensen