Silkeborgvej

Jakob

/ #87 Re: Re: Re: Svar til hr. Jakob på Ewaldsvej

2013-11-20 10:35

#86: Finn Nielsen - Re: Re: Svar til hr. Jakob på Ewaldsvej

Hej Finn

Nu skal vi lige passe på, at det ikke kommer til at virke som om, jeg ikke har sympati for og til fulde støtter inititativerne generelt. For det har og gør jeg!

Det jeg er modstander af, er at flytte problemerne rundt og gøre en i forvenjen farlig vej farligere. Det kommer jeg aldrig til at kunne støtte. Derfor er der også gentagne gange foreslået, at en flytning af et lyskryds (eller etablering af et yderligere) skal komme sammen med andre foranstaltninger, som kan virke trafikreducerende. hovedproblemet fra mit synspunkt er, at projektet præsenteres uden disse tiltag - og skulle dette ende med at blive gennemført, står Ewalds vej til at blive endnu farligere og belastet.

Jeg har fuld sympati for, at busruteomlægningen har haft en negativ indvirkning på mange ældre borgere, og synes da helt klart, at dette bør ændres. Det jeg ikke forstår er, hvorfor dette SKAL inkludere en flytning (eller nyetablering) af et lyskryds. Busruten har tidligere kørt der uden et lyskryds, ligesom der findes lyskryds ganske tæt på, både mod byen og mod ringvejen. Således tænker jeg, at man burde kunne omlægge ruten uden at skulle etablere et lyskryds.

Slutteligt er der andre argumenter, jeg ikke forstår. Eksempelvis tales der om trafikken af bløde trafikanter til Q8 tanken og busstoppestedet. Jeg anerkender, at denne trafik eksisterer, men at den skulle være større på denne lokation end eksempelvis ved Fakta og busstoppestedet dernede, tvivler jeg meget stærkt på. Faktisk vil jeg påstå, det modsatte gør sig gældende.

Alt i alt mener jeg således, at der findes andre løsninger end den præsenterede, som i fald jeg har ret, vil kunne gennemføres væsentligt billigere end alt det her lyskryds halløj.

 

Men misforstå mig ikke, jeg er så absolut ikke modstander af projektets generelle sigte - kun nogle af de præsenterede løsninger.