Offentlig amning

Gæst

/ #64 Re: Barnet skal spise når det er sultent!

2013-06-15 12:53

#57: - Re: Barnet skal spise når det er sultent!

Jeg tror ikke, du behøver undre dig over, at vi har overlevet. Vi lever trods alt i en yderst velstående del af verden, hvilket kan afhjælpe nogle af de negative følger af mangel på amning(med deraf følgende udgifter til sundhedsvæsenet)
Dem der ikke overlevede, blandt andet dem der måske ville have undgået vuggedød, hvis de var blevet ammet, er her ikke til at fortælle dig, at de ikke overlevede.
Men du kan måske fundere lidt over, at der bliver brugt store ressourcer af EU og af den danske stat på at fremme og beskytte amning af børn, amning der gavner både drengebørn og pigebørn samt moderen og samfundsøkonomien, men kun 44% af de danske kvinder der ammer, ammer indtil barnet er 6 mndr. gammelt, til trods for at amning anbefales betydeligt længere!

I modsætning til dig fandt jeg det urimeligt besværligt, faktisk umuligt, at forsøge at bruge en pumpe til at få mælk ud af mine bryster, som jeg foretrækker at kalde dem(men hver sin stil) Dette til trods for at jeg aldrig har haft et eneste problem med amning af mine fire børn, og at mine bryster altid har produceret rigeligt med mælk! Så for mig var der ikke tale om noget snuptag.

Det undrer mig, at det helt er forbigået din opmærksomhed, at der er mange fra den generation, som du proklamerer aldrig har ammet på en restauration, der bakker op om retten til at amme, når baby er sulten, også på en café. Så hvis de vitterligt aldrig ammede på en restauration, så var det måske ikke fordi, de ikke ønskede, de havde haft muligheden, men måske mere af frygt for at blive kaldt et overforkælet pjok og lignende nedrige anklagelser?

Prøv at følge debatten på diverse facebooksider der har emnet oppe og er åbne for alle, der kan du se, at det ikke kun er unge mennesker, der synes det er okay, at et barn bliver ammet på café, og du vil også kunne glæde dig over, at dem du omtaler som pjok, i virkeligheden er selvstændige, veloplyste, velartikulerede, intelligente mennesker!