Nej til kæmpe transformerstation i den grønne kile


Gæst

/ #10 Indslag i radio avisen i går - afskrevet - send lorten til Vestegnen

2013-05-29 09:17

Planer om transformerstation i grønt område
28. maj 2013 18.10 Nyheder
Det er planer om en stor transformaterstation i den grønne kile mellem Ishøj og Taastrup, men det udløser voldsom utilfredshed i begge kommuner.

Ifølge lokalavisen Taastrup er det Energinet.dk, der vil opføre den 25 meter høje, 110 meter lange og 50 meter brede station, der skal transformere strøm fra havvindmøller i Østersøen ud til elnettet.

Stationens placering skal være i Ishøj, men lige på grænsen til Taastrup hvor Sydskellet og det store tofte-kvarter ligger. Men politikere i begge kommuner siger, at de vil bekæmpe planen.

- Vi siger nej
- Vi er helt på linje med Ishøj Kommune, som også er imod placeringen i den grønne kile, og allerede på byrådsmødet tirsdag aften, vedtager vi et udkast til et høringssvar imod placeringen, skriver Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler på sin Facebookside.

Og formanden for kommunens plan- og miljøudvalg, Laurids Christensen siger, at transformaterstationen bekymrer de måske kommende naboer:

- De har jo i sin tid købt hus eller grund i dén tro, at der var udsigt til den grønne kile. Nu kommer de måske istedet til at se på en transformerstation, siger Laurids Christensen.

- Vi vil lytte
Jens Christian Hygebjerg, chefprojektleder i Energinet.dk siger, at selskabet vil gøre alt for, at skjule bygningen:- Det kan ske ved at plante træer og give bygninge en farve, så den falder i med landskabet, siger Jens Christian Hygebjerg.

Der vil de kommende måneder blive afholdt borgermøde om transformerstationen.