Bevar familielægen

Nina

/ #3

2013-04-19 19:39

Sygehusene har fremvist regnskaber med besparelser, og får ros fra Regionerne. Flot. Virkelig flot. Hvordan har de sparet?
Ved at udskrive patienten tidligere og afslutte patienten til videre kontrol og behandling hos egen læge -tidligere blev patienterne i højere grad færdigbehandlet i hospitalsregi. De har også sparet ved at lukke ambulatorier så at patienter med almindelige kroniske lidelser nu følges i almen praksis i stedet. Opgaverne forsvinder jo ikke, de har blot skiftet hænder.
De praktiserende læger har ikke brokket sig over de ekstra opgaver. Selvfølgelig har det givet travlhed de sidste år, så mange læger har ansat sygeplejersker som hjælp til kronikerforløb (og alt andet som sygeplejerskerne er gode til!). Sygeplejerskernes løn bliver betalt ud fra den samlede indtjening i klinikken - i princippet fra lægernes løn. Selvom sygeplejerskernes hjælp er god så er tidsskemaerne alligevel propfyldte med patienter, og nogle steder er der et par ugers ventetid på at komme til egen læge - med mindre man fejler noget akut, selvfølgelig.
Nu vil Regionerne tage styringen over almen praksis og bestemme hvor meget og hvordan tingene skal laves, og desuden ønsker de en masse kontrolprocedurer og tidskrævende kodning til. De stiller i udsigt, at de praktiserende læger skal overtage yderligere opgaver fra sygehussektoren - UDEN at der bliver tilført ressourcer til at ansætte mere hjælpepersonale. Hvordan skal det kunne lade sig gøre?

PLO, Praktiserende Lægers Organisation har ikke stillet krav om forhøjelse af honorartaksterne, de er klare over at Danmark skal spare. De praktiserende læger er ikke dovne, de knokler på med makshastighed nu - og yderligere opgaver vil formentlig tage pusten og arbejdslysten fra de fleste.

Hvis Regionerne får deres vilje, betyder det at de praktiserende læger får endnu mindre tid til sine patienter - mindre tid til dig.
Støt din læge, skriv under på navneindsamligen her! <3