Undskyldning til godhavnsdrengene

For retfärdighedens skyld

Jeg har valgt at støtte denne underskriftindsamling, fordi det er mig komplet uforståeligt at det kan være SÅ svært for staten at give en undskyldning for det kæmpesvigt godhavnsdrengene har været udsat for. Det er skammeligt.....

det er vigtigt med opvækstvilkår!

I er drenge, der voksede op samtidig med mig, - drenge, der gennem jeres barndom aldrig, oplevede at have et hjem. Selv nu efter alle disse år ønsker man ikke at give jer blot en lille smule retfærdighed for den barndom, som man stjal fra jer. Jeg skriver under, som en lille om end utilstrækkelig kompensation:

Fordi jeg skammer mig over at samfundet der har mishandlet børn. Ikke er voksne nok til at sige undskyld.

Var selv på børnehjem i 60'erne nåede heldigvis ikke et af godhavnshjemmene , men husker tydeligt medicinen og tvangen , var anbragt i Roskilde

Vigtigt fordi forbrydelser imod børn er det værste i verden.

Da jeg og mine søskende selv har været igennem børnehjem i tredserne og det har præget hele vores liv

For at hjælpe Poul Erik , Arne og godhavnsdrengene

♥ Jeg er selv institutionsbarn, så jeg har bare så meget forståelse for at den undskyldning er meget værd ♥ Man kommer aldrig over det, men man kan lære at leve med det.............

De drenge skal have en undskyldning.

Det eneste Godhavnsdrengene ønsker er en undskyldning - hvor svært kan det være?!! Det de blev udsat for ER IKKE I ORDEN og mange af dem har i dag ar på krop og ikke mindst sjæl. Giv dem som det allermindste en undskyldning!!!

Min bror har været på børnehjem i 50erne, har stadig men efter det. Min søster ligeledes. jeg kun et halvt år, men det præger enfor livet

Det er en skandale

Godhavnsdrengene har krav på minimum en undskyldning. Et velfærdssamfund som vores kan ikke være bekendt at fralægge sig ansvaret for den uretfærdighed og de overgreb man har udsat de børn for. Det er skræmmende når den myndighed og de "professionelle" der har påtaget sig det store ansvar at passe på forsvarsløse børn....de svigter. Alle drengene burde ikke bare ha en undskyldning men også en stor økonomisk erstatning for mistede barndom og et ødelagt liv til følge.

Det er ubegribeligt at godhavnsdrengene ikke kan få en undskyldning af staten.

Fordi jeg selv har været på børnehjem - og føler meget med disse mennesker.

Hvad med Asserbohus? Samme historier om svigt, sult, tæv, vanrøgt.

Godhavnsdrengene kamp for retfærdighed.

Det er forkasteligt at undskyldning igen er afvist. Men det er jo typisk.

Den til enhver tid siddende regering de kan ikke indrømme at det offentlige begår fejl og slet ikke mod børn, det er ha har jo altid, været deres holdning, at de har varetaget børnenes tarv.

Jeg ved tilfældigvis, at det var Urban Hansen der var overborgmester i København i de år og jeg ved, at der fra en familie der var skolelærer i Svaneke blev sendt besked til overborgmesteren om at det var nødvendigt at foretage uanmeldt tilsyn med bl.a. Fagerlund i Svaneke på Bornholm. Det eneste der skete var, at Fagerlund blev varslet om, at nu ville der komme tilsyn.

Jeg husker tydeligt, at når så dagen kom hvor tilsynet skulle komme, ja så var der ikke måde på hvor fint og godt alt skulle se ud. Læreparret fortalte mig at de flere gange have klaget over forholdene på børnehjemmet og bedt borgmesteren gribe ind, men det var håbløst.

Et lille eksempel. Det var daglig praksis på Fagerlund, at vi skulle udføre en morgengerning før vi fik morgenmad. Denne morgengerning bestod bl.a. i at der skulle gøres rent i baderummet i kælderen. Her holdt forstanderindens katte til og de tilbragte hver nat i dette kælderrum. Om morgenen skulle så en af os fjerne kattenes afføring og urin som var efterladt over hele gulvet. Andre skulle feje trapper, gøre rent på toilettet m.v. Når opgaverne var udført og godkendt kunne vi så gå op og spise. En dag hvor forstanderinden, som det så ofte skete, var i dårligt humør havde hun øst havregrøden op så tidligt at den var blevet kold og som altid var der klumper i den.

En af drengene kastede op hvilket resulterede i at forstanderinden i vores påsyn tvang drengen til at spise opkastet og resten af den frygtelige havregrød.

Jeg var heldig, jeg var ikke en af dem der blev sendt til Godhavn, hvor forholdene var langt værre end på Fagerlund.

Opførslen fra det offentlige "Ansvarlig Kommune og Stat" har altid skabt det indtryk, at de har været lige glade.

Sager om vold og misrøgt mod børn fra det offentliges side bør aldrig kunne forældes. Og det offentlige bør snart være så voksne at de også er i stand til at tage et ansvar og indrømme de fejl der er begået mod sagesløse børn.

Havde de overgreb der skete på Godhavn været sket i en privat familie var børnene blevet tvangsfjernet af det offentlige. - Lidt af et paradoks.

Desværre oplever vi i mange sammenhænge, at det offentlig bruger deres magt og skatteborgernes penge i kampen mod den lille mand.

Men det offentliges reaktion eller skal vi sige mangel på samme betyder jo bare, at de ikke vi indrømme at der er handlet forkert og dermed godkender og accepterer de jo indirekte de overgreb der blev begået mod de mange børn.


Det er dejligt at høre at der er personer der gerne vil støtte med økonomiske midler til de der kæmper for deres ret. Det har de brug for, og jeg håber mange vil støtte de der kæmper for alle de drenge der dels måtte igennem et helvede på Godhavn (en offentlig institution) og de der på andre hjem oplevede det samme.

En opfordring til den nuværende og kommende regering. TAG NU ET ANSVAR, det koster så lidt for jer i forhold til, hvad det har kostet alle de drenge der har oplevet det offentliges institutioner fra værste side.

Respekt til de der stadig kæmper for retfærdighed.


Flemming Søndergaard

It happened here to and it might help those that it happened to

Overskrift:
Grimme minder....
Fra en anonym jeg kender.
Minde:

"Jeg var på Hostruphøj fra ca. 1959-1961, og der var værre end på godhavn hvor jeg var fra 1961-1968.
Jeg ved dog, at vi på Hostruphøj, fik tæsk morgen, middag & aften, seksuelle overgreb, det var en frygtelig tid for mig, stak af flere gange, men der var langt hjem, jeg boede i København, så jeg var nødt til at finde mig i tæsk, og alt hvad lærer og forstander kunne finde på mod os små, dengang.
Jeg husker vi måtte spise håndsæbe for at blive syge, for var vi syge var vi ligesom fredet i den tid, Gud hvor var det dog uhyggelig og grimt."

Jeg håber at også os der har været på Hostruphøj og andre, vil få er undskyldning, for staten svigtede os alle dengang.
Gert Skytte

Staten skylder dem en undskyldning

Det skulle da lige mangle andet!

Det er den danske stat, som har det etiske ansvar for den grusomme og systematiske børnemishandling, der er foregået på de statslige børnehjem, og som har ødelagt ofrenes liv. Kom nu med den undskyldning!

Da min afdøde mand var der i ca.slutningen af 1950