Fair forhold til de ansatte i DSB
Til DSB's ledelse
I er i gang med at indføre urimelige forhold for jeres ansatte! Det er ikke i orden! Mange af jeres ansatte har i forvejen temmelig fleksible arbejdstider, hvilket i den grad går ud over deres familieliv og deres privatliv, men det har de accepteret.
Nu vil I med et pennestrøg - midt i en overenskomstperiode - gøre deres ansættelsesforhold endnu ringere, ved at de skal stå til rådighed snart sagt 24 timer i døgnet, forringe deres i forvejen ringe muligheder for at holde weekend med deres familie og venner. Forringe mulighederne for at lave aftaler med læger, tandlæger mm.
I gør det ved at opsige aftalerne med Dansk Jernbaneforening, og I skærer i antallet af tillidsrepræsentanter. Det er muligvis lovligt men temmelig uetisk og uanstændigt!
Jeres ansatte er pligtopfyldende og loyale medarbejdere, som I derved træder hårdt på! I indfører nærmest slavelignende tilstande! Når de så protesterer, går I i arbejdsretten! For det er jo jeres ret!
Men hvorom alting er: En god medarbejder er en glad medarbejder! Ikke en trynet medarbejder!
Så drop nu den dårlige behandling af jeres ansatte, og find en løsning alle kan leve med! Kom til forhandlingsbordet og tag jeres grove og urimelige krav af bordet!
Ikke kun for jeres ansattes skyld men også for DSB som virksomhed og for jeres kunders skyld!
Anni Johansen Kontakt forfatteren af dette andragende
Meddelelse fra administratoren af dette webstedVi har lukket denne underskriftsindsamling, og vi har fjernet underskriveres personlige oplysninger.Den Europæiske Unions generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) kræver en legitim grund til lagring af personlige oplysninger, og at oplysningerne opbevares så kort tid som muligt. |