Hvor mange børn skal knække, før I reagerer?
Kontakt forfatteren af dette andragende
OPDATERING – Vi må ikke tie stille
2025-03-30 13:08:22Alle de historier, jeg har fået ind, ligner min egen. Det gør ondt helt ind i hjertet at læse, hvordan så mange forældre står med den samme smerte og afmagt.
Jeg har besluttet, at hvis vi rammer 100 underskrifter inden for en uge, sender jeg dem til hvert eneste parti og til alle, der har ansvar for børn. For hvis de ikke reagerer på vores historier, hvad skal der så til?
Når en skole opdager mistrivsel hos et barn, tager de fat i forældrene – og nogle gange bliver det et chok. Men skolen bliver ved, følger op, og kommunen bliver inddraget.
Men når vi forældre selv råber op – så bliver vi mødt med mistro. Så er det os, der ikke tager ansvar. Så vender systemet det hele om og siger, “Det er dig, vi er bekymrede for.”
Hvis vi bliver ved med at kæmpe, bliver vi set som problemer. Der opstår trusler mellem linjerne:
“Måske skal vi kigge på dine forældreevner”,
“Kommunen er bekymret for dit barn – på grund af dig.”
Men disse samtaler bliver ikke optaget. De bliver ikke dokumenteret. Og når vi beder om aktindsigt, får vi at vide, at vi ikke overholder vores aftaler – bare fordi vi forsøger at forstå og få indblik i, hvad der bliver sagt om os.
Hvorfor må vi ikke blive hørt uden at blive mistænkeliggjort?
Hvorfor er det kun den ene vej, det gælder?
Vi kæmper ikke imod systemet. Vi kæmper for vores børn. Og vi er mange.
Underskriv her, hvis du også vil råbe op sammen med os:
https://www.skrivunder.net/hvor_mange_born_skal_knkke_for_i_reagerer
Forælder i systemet