Der deltog mere end 80 interesserede til foredraget d. 12.12. med professor Carsten Rahbek fra KU og Biodiversitetsrådet.
Citat: "I er virkelig af national vigtighed".
I foredraget kom Carsten Rahbek bl.a. ind på konflikten mellem VE-anlæg og naturbevarelse, samt spørgsmålet om, hvorvidt produktion og høj biodiversitet kan forenes. I sidste halvdel af foredraget gik han i dybden med lige netop Midtjylland og vores naturs vigtige rolle for hele Danmark.
Her er videoen af foredraget, som varer 1 time. Videoen må gerne deles vidt og bredt.
Tusind tak til Christian B. Hvidt for at optage og udgive videoen.
Der er skabt momentum i hele Danmark. Overalt i landet protesterer borgere imod VE-anlæg med solceller og vindmøller. Især de kommunale Byrødder er hårdt presset i dilemmaet mellem at støtte såkaldt grøn energi og samtidig varetage naturens og borgernes interesser. Endnu mere svært er det for dem, at vi inden for det kommende år skal til stemmeurnerne til Kommunalvalg, så allerede nu er stemmefiskeriet i gang.
Helt lokalt er VVM-undersøgelserne i gang (Vurdering af Virkning på Miljøet). I slutningen af december kommer en afgrænsningsrapport, som skal beskrive rammen for VVM-en.
Den 12.12.24 kl. 19 får vi i Vrads Forsamlingshus besøg af professor Carsten Rahbek. Han vil på denne TEMA-aften fortælle os, hvad Biodiversitetsrådet har fundet af værdifuld natur i lige præcis vores område omkring Hjøllund og Vrads. Alle er velkomne, og vi håber, vi har stole nok. https://www.facebook.com/events/405987375917242
Del gerne denne underskriftindsamling i dit netværk. Jo flere, vi er, desto større gennemslagskraft.
TAK
mvh Marie Raes
Marie Raes
Massivt pres på politikerne
2024-11-01 19:33:37
Kære underskriver
Tak for dit bidrag til denne underskriftindsamling imod skovmøller ved Hjøllund og Vrads.
Vi i borgergruppen Nej Tak til Skovmøller har mange aktiviteter i gang for at stoppe processen med at etablere energiparker i området.
Vi arbejder bl.a. på at få gennemført:
hedevandringer med diverse politikere (vi har allerede haft 2 med på tur, og der kommer flere ture)
studieture/udflugter
debatdage med politikere og fagfolk
konference med fagfolk og foreninger (d. 12.12. kommer professor Carsten Rahbek til Vrads)
Vi holder politikerne til ilden og gryden i kog, for hen over det kommende halve år bliver der foretaget VVM-undersøgelser og taget nogle væsentlige skridt mellem myndighederne. Jo før denne proces kan stoppes, desto bedre.
Del gerne denne underskriftindsamling i dit netværk. Jo flere, vi er, desto større gennemslagskraft.
TAK
mvh Marie Raes
Marie Raes
Opdatering og tidsplan
2024-10-02 11:03:08
Kære underskriver
Tak for dit bidrag til denne underskriftindsamling imod skovmøller ved Hjøllund. Vi er pt. oppe på i alt 250 underskrifter incl. papirudgaven, som kan benyttes i Vrads. TAK. Del gerne dette link med dine venner og bekendte, så vi kan få endnu flere medunderskrivere mod dette vanvid.
Tidsplan for processen
Efter kontakt til Silkeborg Kommunes forvaltning har vi modtaget dette svar.
"Plan- og Landdistriktsstyrelsen har sendt en overordnet tidsplan (uden datoer) for deres proces.
Der er ikke lagt nogen procesplan for evt. efterfølgende planlægningsprocesser. Dog kan det tilføjes, at en lokalplan for et vindmølleprojekt forventes at tage 2år+. Her vil der være mindst én offentlig høringsperiode."
Marie Raes
Del denne underskriftsindsamling
Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling
Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
Kontakt dine venner
Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.