IBI-PIPPI SAGEN: ALLE BØR VÆRE LIGE FOR LOVEN
Vi mener at Ibi-Pippi skal straffes for hærværk, men vi mener også at Højesterets dom af 20. juni 2024 ikke er proportional med lovovertrædelsen og er i strid med Grundlovens Kapitel 2, § 6:
”Alle mennesker er lige for loven og ligeværdige. Offentlige myndigheder er forpligtede til at sikre overholdelse af denne bestemmelse”
samt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder med henvisning til at:
· Den eneste sammenlignelige sag om hærværk rettet mod et kunstværk endte med at anklagemyndigheden frafaldt tiltalen med henvisning til et økonomisk forlig indgået mellem hærværksudøver (Katrine Dirckinck-Holmfeld) og krænkede part (Akademiraadet).
· I Danmark er der ikke juridisk præcedens for at straffe hærværk som førstegangsforseelse med ubetinget fængsel uagtet den materielle skadesværdi.
· Erstatningskravet, der indgår i vurderingen af straffens længde, består primært af et skøn af værdiforringelse over tid uden reel viden om dette vil blive aktuelt. Dvs. at cirka 1,5 millioner kroner af den økonomiske erstatning ikke har noget med selve det udøvede hærværk og restaureringen af maleriet at gøre, men er et skøn over hvad der eventuelt kan ske ved værket over tid - man vil altså straffe en person for noget, der eventuelt kan ske i fremtiden og ikke for hvad der er sket.
Højesterets væsentligste begrundelse for at skærpe landsrettens dom fra 1 års ubetinget fængsel til 1,5 års ubetinget fængsel uden hensyntagen til gode personlige forhold og Kriminalforsorgens erklæring om at tiltalte er egnet til betinget straf og udførelse af samfundstjeneste er, at:
”det generalpræventive behov for en mærkbar straf taler imod anvendelse af samfundstjeneste også selv om tiltalte ikke tidligere er straffet”
dvs. at man vil straffe tiltalte hårdere end normalt for at sende et signal om at borgere ikke må gå ind på udstillingssteder og udøve hærværk mod kunstværker.
De signaler dommen sender, ender dog med at være af en anden og væsentligere karakter:
1: Såfremt Akademirådet anerkender hærværk som ’kunst’, er der ikke længere tale om et strafbart forhold, og anklagemyndigheden frafalder tiltale.
2: At man kan betale sig fra hærværk uden at straffes for sine handlinger, dvs. er man rig nok kan man udøve hærværk og betale sig fra det uden konsekvenser.
3: En ælling malet på et maleri i 1959 har større værdi og skal nyde større beskyttelse end menneskeliv, -legeme og private ejendele. Se eksempelvis:
https://politi.dk/nordjyllands-politi/nyhedsliste/vold-160224/2024/02/16
https://www.sn.dk/art971924/danmark/dom-42-aarig-begik-groft-haervaerk-mod-bil/
https://domstol.dk/herning/aktuelt/2024/6/ss-99-35272023/
4: At man som borger i Danmark ikke kan stole på, at der er proportionalitet mellem forbrydelse og straf. En mistillid, der pt. viser sig i den offentlige debat:
https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/dumheden-rematerialiseret/10253908
https://jyllands-posten.dk/debat/leder/ECE17215253/kunne-vi-blive-endnu-dummere-ja-aabenbart/
Vi mener at det er passende at Justitsministeren eller andre relevante aktører går ind i denne sag og tager ansvar for at der vil være den rette proportionalitet mellem forbrydelse og straf, så vi fremadrettet kan have tillid til vores retssystem.
Tommy Ahlbom Kontakt forfatteren af dette andragende