Høringssvar Lokalplanforslag 435 Gedved fra Vestervej siger Tak - Nej Tak

Med godkendelse af lokalplan 435 i dets nuværende form godkendes, at Gedved by ikke længere har 2 kulturområder, men kun 1 (Seminariet) og at det kun tog 15 år at få det til at ske.

Vi ønsker ikke, at Gedved Helhedsplan 2009 brydes ved

- at Vestervej omdannes ved Bryggervej til en 45 bilers stor parkeringsplads, med blændende belysning til omkringliggende boliger, dels fra biler, dels fra belysning (måske 24/7)

- at Vestervej ikke får den gamle gårdstruktur tilbage (oprindelige gård er revet ned) - fortællingen om gården er fjernet for evigt

- at Vestervej ikke får boliger langs vejen (for der er for megen trafikstøj iht. den miljøvurdering som muliggør beboelse på matriklen) - i stedet får Vestervej en 40 meter lang og 1,5 meter høj jordvold langs hele matriklen

- at der kommer en grim jordvold, som ikke er en kendt foranstaltning i en bymæssig sammenhæng, lige her hvor byen begynder/ender. (Vestervej er Margueritrute og vores alles vej, ikke en ny boligenklaves)at en jordvold vil skyggelægge 40 meter asfalt, som vil gøre vejen dunklere og mere glat om vinterenat en jordvold vil sammen med modstående kampestensmur snævre gaden væsentlig ind

Og der melder sig flere ubesvarede spørgsmål ved gennemlæsningen af lokalplanforslaget og miljøvurderingen som vi vil anfægte:

Hvordan passerer fodgængere og cyklister matriklen langs med Vestervej? Jordvolden beskytter måske det nye byggeri mod vejstøj, så denne lige kan holdes under lovens 58 dB, men der redegøres ikke for, hvordan jordvolden vil reflektere vejstøj til nabobebyggelser

Er det forsvarligt at udlægge et boligområde for så mange boliger, når hele matriklen kun med væsentlige støtteforanstaltninger lige kan bringes til den absolutte max grænse på 58 dB for udlægning af beboelse - trafikstøj forskning (1) siger, at 58 dB svarer til at 10 - 15% finder støjen stærkt generende, at støj øger stress, hjerte- og karsygdomme og at WHO anbefaler boliger ikke udlægges med støjgrænser over 53 dB 

I lokalplanforslag 393 forelå mange gode biodiversitets betragtninger, herunder at eksisterende træer og beplantning skulle bevares - hvor er disse forudsætninger forsvundet hen og kan bygherre nu bare fjerne det høje træ langs Vestervej?

Trafikstøj er beregnet ud fra en forudsætning om hastighed på Vestervej på 42 km/t - hvad ligger til grund for den beslutning? (foreligger der en opdateret hastighedsmåling) 

Lokalplanområdet ligger indenfor skovbyggelinjen fra den nye ’Bryggerskoven’, som blev plantet i 2018. Lokalplanen forudsætter en reduktion af skovbyggelinjen - at politikerne godkender en reduktion. Er dette ikke udelukkende nødvendigt grundet bebyggelsens udformning som en cirkel bebyggelse?

I henhold til planloven er det kommunernes ansvar at sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier og at det  samtidig kan være med til at skabe spændende bymiljøer.Så kære politikere

- I har nu bolden til at vise os borgere, at I kan forvalte det ansvar der ligger på jeres skuldre og sikre at den kommunale sagsbehandling ikke misser muligheden for at bevare i samfundets interesser - vi borgere i Gedved og på Vestervej stoler på jer. I 2023 var vi 42 som skrev under på et høringssvar, hvor mange skal der til, før I kan se det, som åbenbart er tydeligt for mange - at kulturområdet ikke kan bære den store mængde af boligbebyggelse!

Hvem har taget halvdelen af Gedved´s kulturmiljø?

Et Kulturmiljø er nutidens fortælling om vores fælles fortid. Det kan være en bydel, en landsby, en fabrik mv. Fælles for dem er, at det er fortidens aftryk, som direkte kan aflæses ind i den helhed som vi i dag lever i.

I Gedved har skiftende tider værnet om deres 2 kulturmiljøer, Gedved Seminarium og Gedved Landsby (byområdet langs Vestervej). 

Gedved var før højskolen og siden seminariets byggeri en mindre landsby med 8-9 gårde placeret langs bygaden, nuværende Vestervej, sammen med nogle gadehuse og husmandssteder. Bygningerne placerede sig med facader langs bygaden, så alle kunne følge med i gadens og hinandens daglige liv. Præstegården blev majestætisk placeret højt, lidt tilbagetrukket ved gadekæret. Igennem det 19. og 20. århundrede blev gårdene reduceret til 3, (Vestervej 7, Vestervej 11 og Vestervej 10). I landsbyen Gedved lå smeden, skolen, fattighuset og købmanden. Flere af disse bygninger er her fortsat og er frem til 2020 eget hjem for ca. 25 familier.

Men nu er Gedved Landsby forsvundet - hvem har taget den?

Er det borgere i Gedved og Vestervej?

Er det de folkevalgte?

Er det kommunalt ansatte? 

Historikken fremmer måske forståelsen:

I 1987 startede man med at registrere byers og bygningers bevaringsværdi igennem atlas. Disse atlas blev kaldt kommuneatlas, og registreringen drejede sig hovedsageligt om bygninger og om kortlægning af arkitektoniske kvaliteter i bymiljøet. 

I 2002 ændrede atlasserne navn til kulturmiljøatlas, og for nylig har man igen ændret betegnelsen til kulturarvsatlas, som er det navn, der anvendes i dag. 

Amterne blev nedlagt i 2007 og dermed blev Kommunerne ansvarlige for bl.a. at administrere og sikre vores fælles kulturarv, herunder Kulturmiljøerne. Horsens Kommune fik Horsens Museum til at beskrive kulturmiljøerne og om Gedved Landsby blev der skrevet: “Den gamle landsbykerne er meget sårbar overfor nedrivninger af gårde med henblik på udparcellering af tofterne til parcelhusbyggeri, og det anbefales derfor, at der i den nuværende landsbykerne ikke foretages større parcelhusbyggerier”. Dette blev også skrevet ind i den gældende kommuneplan. 

I 2009 besluttede Horsens Kommune sammen med Gedved Lokalråd at udgive en Helhedsplan for Gedved (2). Den blev skabt i en demokratisk proces med Gedved´s borgere og heri blev byens kulturmiljøer grundigt beskrevet.

Med Gedved Helhedsplan 2009 havde alle omkring bordet fået et udviklings manual, hvis formål var:

- skabe et overordnet billede af de eksisterende forhold i Gedved mht. trafik, rekreative tilbud, offentlig og privat service samt bevaringsinteresser

- formulere retningslinjer for en fremtidig ønskelig udvikling

- belyse mulighederne for byudvikling og byomdannelse.

I manualen (Helhedsplanen) fremgik det osse, at “det skal sikres, at den tunge trafik ikke ledes gennem Gedved".  

Gedved landsby 

I udpegningen af Gedved landsby som kulturmiljø, er der gjort bemærkning om, at ”den gamle landsbykerne er meget sårbar overfor nedrivninger af gårde med henblik på udparcellering af tofterne til parcelhusbyggeri, og at det anbefales, at der i den nuværende landsbykerne ikke foretages større parcelhusbyggerier. Gedveds historie som landboby har efterladt et sammenhængende miljø af firelængede gårde og forskellige landarbejderhuse. I dag, hvor de driftsmæssige forhold ikke levner gamle længer mange funktioner, er det for Gedved en oplagt mulighed at udnytte de gamle bygninger som rammerne for en varieret og tæt bymiljø. Over hele landet har pilotprojekter vist, at omdannede driftslænger og den tætte landsby er et attraktivt miljø for bosætning og liv. Udpegningen af de enkelte bygningers kvaliteter giver rammerne for denne nye udvikling af Gedved”.

Blandt ønsker og udviklingsmuligheder for fremtiden blev det fremhævet:

• Udarbejdelse af bevarende lokalplan for Gedved landsby blandt andet med mulighed for ændret anvendelse af de gamle landbrugsbygninger, så de kan ombygges til boliger eller liberale erhverv

• De store gamle gårde omkring Vestervej bruges ikke mere i landbrugsmæssig sammenhæng og skal finde en ny anvendelse. Der er 3 af de gamle firelængede gårde tilbage langs Vestervej. Selvom ikke alle længerne kan ombygges, men må nedrives, vil det være en kvalitet at bygningsstrukturen bevares, så nogle længer eller dele af længerne vil være nyopførte. Det vurderes, at der kan indrettes 25-35 nye boliger i dette område.

Tro og håb

Horsens Kommune havde i 00-érne overtaget/erhvervet de 2 gårde langs Vestervej (nr. 7 og 10) og vi borgere havde stor tillid til og reelt håb for, at man ville sætte handling bag ordene i Kommune- og Helhedsplan.

Så fik vi nogle år med skiftende socialt udsatte lejere på gårdene. Det gjorde, at gode og pæne hjem for 2 familier, på meget kort tid (og med kommunalt tilsyn) blev totalt misligholdt. Vi var mange i Gedved, som  blev oprigtigt bekymrede. 

I 2014 blev ejendommene sat til salg ved bud med følgende kriterier for afhændelse:

- I udvælgelsen af købstilbud vil der blive lagt vægt på, at evt. nyopførte bygninger modsvarer de eksisterende mht. placering mod omgivelserne, facadehøjder og tagform, således at man fortsat vil opleve et gård lignende anlæg fra de omgivende veje

- den oprindelige anvendelse som landbrugsbygninger fortsat vil fremgå, selvom de fremover vil blive brugt til noget andet der til nye bygninger anvendes bygningsmaterialer, der naturligt kan indgå sammen med de eksisterende bygninger der udlægges grønne og velbeliggende friarealer

-Alternativ udformning, hvis bygningerne som helhed ikke bevares, vil følgende retningslinjer forventes at blive gældende for udformning af bygninger:

- set fra de omgivende veje skal den nye bebyggelse opføres som længehuse i minimum det omfang, der er angivet på vedhæftede kortbilag, der i facadehøjder og tagform modsvarer de eksisterende bygninger

- der kan opføres et tilsvarende bygningsareal, som det eksisterende

I udvælgelsen af købstilbud vil der blive lagt vægt på, at oplevelsen af landsbyens oprindelige bygningsstruktur ikke ændres grundlæggende, de nye bygninger vil medføre et kvalitativt løft af det generelle indtryk af den gamle landsby.

Særligt gældende for Vestervej 7

Den firelængede gård er vurderet til 5 efter SAVE registreringen og til at være et vigtigt bygningsanlæg i nærmiljøet.

Endelig kunne vi konstatere udflytninger og at gårdene blev solgt til private mennesker med henblik på at skabe deres egne familieboliger med tilhørende småerhverv - ganske som gårdene i sin tid var blevet opført. I handlen med Vestervej 7 blev det betonet i købs dialogen, at man fra forvaltningens side kunne tillade, at det gamle bevaringsværdige stuehus af bindingsværk samt udbygninger kunne nedrives mod at blive genopført på samme placeringer. Det forhold blev ikke tinglyst på ejendommen, hvilket i 2016 muliggjorde et videresalg, ulovlig nedrivning af den eksisterende ejendom og den efterfølgende lokalplan for ejendommen (lokalplan 309). Den nye ejer ønskede 24 rækkehuse i en grundstruktur langt fra alle fastholdte anvisninger, men måtte efter flere forsøg tage til takke med de nu opførte 12 rækkehuse og i en ny tolkning af den eksisterende gårds struktur.

I lokalplan 309 fremgår de oprindelige tekster og henvisninger fra Horsens Museum og Kommuneplanen om kulturmiljøet.

I 2016 gav Horsens Kommune tilladelse til opførelse af 9 rækkehuse på hjørnegrunden Egebjergvej/Vestervej - disse påbegyndtes i 2017 med fældning af 3 store flotte og over 100 år gamle rødbøge. Byggeriet er fortsat under opførelse (fremstår som en ruin) og forskønner på ingen måde kulturmiljøet.

Kulturområdet er således blevet fordoblet med beboere (21 nye boliger) og her burde Helhedsplanens oplæg til 25-35 boliger blive genbesøgt, hvilket Gedved Lokalråd også gentagne gange påpeger i deres høringssvar. Vi borgere kan godt regne: 25 - 35 boliger minus 21 boliger giver 4 - 14 boliger til fordeling mellem de 2 resterende gårde (Vestervej 10 og 11).  

Frygt

Men så begynder Horsens Kommune i 2019 med den nye Kommuneplan 2021-2033 og den udsendes med en bebyggelses mulighed for Vestervej 11 med op til 20 tæt/lav boliger! Det afstedkommer et høringssvar fra undertegnede og 53 medunderskrivere, hvori der sagligt redegøres for vores bekymring for antallet af boliger på denne placering, herunder den trafikstøj, vi som bor i området ved, er på grænsen af de 58 dB, som er max. grænse for udlægning til boliger. Resultatet af vores anstrengelser for at råbe politikerne op resulterer ikke i en ændring, men kun frygt for vores kulturmiljøs fremtid.

I 2023 kommer et lokalplanforslag for Vestervej 11 - lokalplanforslag 393 (samme bygherre som på Vestervej 7), nu med ønske om 30 boliger.

I lokalplan 393 fremgår heldigvis de oprindelige tekster og henvisninger fra Horsens Museum og Kommuneplan om kulturmiljøet.

Lokalplanforslaget dumper, da der ikke er tilstrækkeligt redegjort for trafikstøjen.

Her i december kommer et nyt lokalplanforslag for Vestervej 11 -( lokalplanforslag 435) igen med ca. 30 boliger. OG nu med nye tekster ift. kulturmiljøet:

Den østlige del af lokalplanområdet er beliggende inden for værdifuldt kulturmiljø, der er registreret som ”Gedved – landsby, Urbane miljøer, Landsby”. 

Inden for og i umiddelbar nærhed til de udpegede værdifulde kulturmiljøer, skal der tages særligt hensyn til de kulturhistoriske interesser, f.eks. i forbindelse med planlægning, byggeri, terrænregulering, beplantning og etablering af tekniske anlæg. Kulturmiljøet Gedved Landsby har ændret visuel karakter de seneste år, og fremstår sløret i bybilledet i dag grundet tidligere nedrivninger, nybyggeri samt manglende vedligehold. 

Ud fra ovenstående tillægges der med godkendelse af lokalplanen derfor en helt ny fortælling - hvor dets egen identitet forsøges fortalt ud fra en tynd fortælling:

Lokalplanens bebyggelse henter inspiration i stjerneudstykningen, der var karaktergivende for gårdene i kulturmiljøet, Gedved Landsby, og disponerer bebyggelsen i en ny fortolkning af denne fortælling. Et centralt fælleshus, i stedet for gadekær, bliver mødested for kommende beboere og er omdrejningspunktet i den stjernelignende fordeling af skiftevis kiler med boliger og natur i stedet for markerne. Bebyggelsen tilpasses i skala til de omkringliggende huse og materialer afstemmes til den nye fortælling om landsbyen i Gedved. 

Og den klare konklusion er: Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med retningslinjer.

Med godkendelse af lokalplan 435 i dets nuværende form godkendes, at Gedved by ikke længere har 2 kulturområder, men kun 1 (Seminariet) og at det kun tog 15 år at få det til at ske.

fodnoter

(1) forskning er altid bagudrettet, så vi kender ikke resultatet af nutiden før engang i fremtiden

(2) Kommunalbestyrelsen kan vælge at lave en helhedsplan for et område, som kan gå forud for det videre arbejde med konkret udvikling og lokalplaner. En helhedsplan fastlægger kommunalbestyrelsens visioner og mål for en langsigtet fysisk udvikling af et større område.I arbejdet med en helhedsplan kan kommunalbestyrelsen tidligt komme i dialog med borgere, erhvervsliv, foreninger og andre om et områdes udvikling. Når helhedsplanen er færdig og vedtaget, er den et værktøj til dialog i forhold til den kommende udvikling og planlægning.Indholdet i en helhedsplan kan være emner som et områdes kvaliteter, afklaring af planlægningsmæssige udfordringer, udviklingsmuligheder og udviklingsscenarier. Når planlægningen af et område sker over længere tid og ikke på én gang, kan helhedsplanen være den røde tråd i den fysiske udvikling af området.

Vestervej siger Tak - Nej Tak    Kontakt forfatteren af dette andragende