Gladsaxeskole

Som det ser ud nu sidder kommunens ejendomsafdeling og tegner på et projekt som vil placere en gymnastiksal mere ved Gladsaxe skole. Dette til trods for, at der fra flere sider har været udtrykt, at det ikke er en optimal løsning. Salen planlægges at være 10,5 gange 21 meter – altså samme størrelse som den nuværende.

Skolens elevtal var 724 for året 2013/2014. Der er gået 3 x 9.klasser ud og der er kommet 4 x nye 0.klasser – altså en markant stigning af antallet af børn.

Vi mener det er en lappeløsning at bygge endnu en sal, der ikke vil opfylde skolens, foreningernes eller nærmiljøets behov.

Vi mener der er brug for, at kommunen kommer med mere kreative og langsigtede løsninger.

En større sal / hal kunne placeres i nærområdet, man kunne komme kunstgræs på fodboldbanen & oprette street-aktiviteter, mulighederne er mange – det handler om at finde en løsning som er langtidsholdbar og tilgodeser børnenes behov.

En løsning som også lever op til & går i spænd med den nye skolereform med planlagt 1 times bevægelse dagligt.

Street-banen som blev bygget i foråret 2013 er konstant i brug, også i weekender & aftener af unge i nærmiljøet. Der er et behov for faciliteter.

 

Mener DU også at en sal ikke er tilstrækkelig og dermed en lappeløsning, beder vi dig give os din underskrift & dermed din støtte.

 


Mette Holm-Hansen & Thomas Dreyer    Kontakt forfatteren af dette andragende