Stop den livsfarlige partikelforurening fra gamle lokomotiver

Dette er jo blot hvad jeg har talt om og varmt for i adskillige år - væk med dieseltog i Danmark! Det er også enerverende at høre og køre med et tog, det være sig DSB's egne IC3-tog såvel som de af DB's i Danmark kørende og af nødvendighed dieseldrevne ICE-tog, hvor motorerne sidder under vognene ... lyden minder mest af alt om en bus eller en lastbil! Og hvem gider at høre overdreven motorstøj i et tog, når man snildt kunne være foruden??? Men de danske politikere, i særdeleshed tidligere trafikministre som nuværende transportministre, har de seneste 30 år ført en afviklende i stedet for udviklende politik, der i særdeleshed er gået ud over DSB og jernbanedriften. Men inden man kan sætte en total stopper for partikelforurening i DSB- og BaneDanmark-regi, så skal resten af hovedbanen og for den sags skyld også regio- og lokalbanerne lægges om til elektrisk drift.

Og jeg vil i den forbindelse ikke lægge skjul på, at jeg synes mangt og meget kunne forandres til det bedre, set ud fra et globalt bæredygtigt, humanistisk og holistisk menneskesyn.

Jeg læste forleden aften i en bog jeg for et par år siden købte i Berlin, der er skrevet af Peter Neumann og hedder "Berlins Bahnhöfe". Her faldt jeg over følgende, skrevet om den tidligere Anhalter Bahnhof: "Dies ist der Berliner Bahnhof der luxuriösen Züge. Hier beginnt der Riviera-Express nach Nizza, Ventimiglia und Mentone. Der Ägypten-Express rollt ab 1907 nach Neapel, wo der Doppelschraubendampfer nach Alexandria wartet. 1930 stehen rund 120 Fernzüge auf dem Fahrplan. Wer um 12 Uhr 53 in den Schlafwagen steigt, ist am Tag darauf um 16 Uhr 35 in Cannes an der Côte d' Azur. Wer sich 1937 eine Reise nach Rom leisten kann, reist in 22 Stunden und 40 Minuten zum Bahnhof Termini. Heute, im vereinten Europa, ist all dies mit dem Zug ohne Umsteigen nicht zu schaffen."

Jeg tænker, når jeg læser de sidste linier af ovenstående, at det er en meget rammende kommentar til nutidens kollektive trafikale problematik, både i Danmark og på Europæisk plan. Der mangler visioner og mod til, at tage initiativer til et langt bedre og bredere Europæisk samarbejde om bl. a. jernbanedriften. Vi har i Europa og i særdeleshed i Danmark de sidste 30 - 40 år i stigende grad devalueret indsatsen i at forbedre, udbygge og fremme den kollektive trafik.