Total afskaffelse af den gensidige forsørgelsespligt, Ingen skal reduceres i indkomst pga samliv

At få en kæreste og lade kæresten flytte ind hos én, betyder nødvendigvis ikke, at man har råderet over kærestens pengesager.. Jeg er uforstående for, hvorfor man som førtidspensionist, ikke kan have en kæreste og prøve kræfter med, om det skal blive til mere end, at være kærester og reelt blive et par. Jeg er husejer og har en kæreste, som er flyttet ind hos mig... Jeg har ikke råderet over hans økonomi, men han betaler for, at være hos mig. Dvs. halvdelen af boligudgifter, forbrug og kost. Men jeg er blevet beregnet ud fra hans indtægt, så jeg nu ikke har mere udbetalt, end hvis jeg havde været på kontanthjælp. Jeg har kun lige til, at betale min andel af boligudgifter + forbrug og må gå tiggergang, for at have til kost.. Det er urimeligt og jeg frygter hver månede, at han får nok og finder sig et andet logi og tilbage til at være distance kærester... det er ikke første gang, jeg har oplevet, at få beskeden om, det ikke er hans skyld, jeg er blevet syg.. Det var faktisk årsagen til, min ex-mand og jeg blev skilt... Jeg har oplevet flere i mit netværk, som har oplevet det samme... Jeg har selv en god uddannelse og havde et godt job, da kroppen ikke ville være med mere.. Jeg føler mig trampet på og finder den gensidige forsørgelsespligt, spænder ben for, at for også at udvikle de evner jeg har tilbage, for evt at finde en vej tilbage som helt menneske og måske endda til arbejdsmarkedet igen. Og hvorfor mener jeg så, at det spænder ben.. Det gør det fordi, behandling,træning kurser koster penge. Penge, som jeg ikke har, pga. den gensidige forsørgelsespligt og som jeg ikke hverken kan eller vil tigge min kæreste om... Det koster penge, at investerer i fremtiden. Men det er via den gensidige forsørgelsespligt, blevet til et valg eller fravalg om man vil have en kæreste og forsumpe i sine dårligdomme, eller bevare sin værdighed som menneske og med råderet over egen økonomi.