Frigiv cannabis. Lad os nå over 50.000 underskrifter.


Gæst

/ #1003

2016-09-29 08:10

Jeg har mistet min Ægtefælle til en brystkræft, der i lyntempo bredte sig uhæmmet på trods af stadig skrappere kemobehandlinger, styret af Herlev Sygehus.
10 måneder efter diagnosen blev min Hanne udskrevet til min egen pasning i hjemmet, idet hospitalet konkluderede, at en fortsat kemobehandling ville slå hende ihjel.
Jeg mistede min kone præcis et år efter at diagnosen blev stillet.
(August 2010 - august 2011)
På intet tidspunkt kunne vi konstatere, at der var nogen nytte virkning af kemobehandlingerne.
Tværtimod blev Hanne sygere og svagere for hver behandling.
Det er helt urimeligt, at lovgivningen blokerede for alternativ behandling med cannabis, når behandlingssystemet langt tidligere burde have konstateret, at hendes kræft var af en så aggressiv karakter og at kemobehandlingerne ikke blot var virkningsløse, men direkte skadelige.
Virkningen af Cannabis bør undersøges seriøst, både for at konstatere om og i hvilken grad en sådan behandling kan svække kræftcellerne og for at undersøge og udnytte den smeetelindrende virkning af stoffet.
Vi taler her om svært syge og terminale patienter.
Jeg føler at lovgivningen blokerer for syges ret til selvforsvar.
Også overfor en række andre kroniske sygdomme vil det også være rigtigt at forsøge sig med cannabis.