Aktiv dødshjælp i dk


Anonymous

/ #27

2015-11-17 21:48

Jeg har skrevet under, fordi jeg mener, at ens liv suværene tilhører en selv. Er man uhelbredeligt syg og kun har udsigt til sværere smerter, hospitalsindlæggelser på travle medicinske afdelinger, at skulle føle sig til besvær og ikke selv have kontrol over kropsfunktioner er ikke værdigt, for langt de fleste. Jeg mener at man skal have mulighed for at slutte sit liv i hjemlige omgivelser, sammen med familie og venner og ret til at sige farvel til livet på en værdig måde. Der praktiseres allerede dødshjælp, men det foregår i det skjulte og de personer, som hjælper den døende med at få fred laver en kriminel handling, når de ups! kommer til at give for meget og stærk medicin.
For alles skyld, syge, pårørende, læger og sygeplejersker skal dødshjælp ikke kriminaliseres.
Der skal selvfølgelig afholdes flere uafhængige samtaler uden pårørendes tilstedeværelse, så ingen føler sig tvunget til at bede om aktiv dødshjælp mod deres vilje.