Bevar Bopa Plads

Peter Høgfeldt

/ #13 En væsentlig forringelse

2013-11-05 20:41

Det er da en fuldstændig vanvittig placering på nok Østerbro's bedste åndehul for både familier, unge og gamle. Samtlige beboere i området ville blive frarøvet en stor værdi af vores fritid og kultur her i området. Både min søn Thor på 5 og jeg elsker at nyde de sidste solstråler om sommeren, og spise en frokost eller få noget koldt at drikke, både efter skolen og i weekenderne. Stedet vrimler jo med familier, så det er i hvert tilfælde fuldstændig misforstået, hvis det skulle være til deres fordel. Tværtimod. Der må være så mange andre væsentlige bedre placeringer på Østerbro. I forvejen lider de store byer af alt for få åndehuller, kultur og fritidstilbud i forhold til antallet af beboere. Så et tiltag af denne type ville være en væsentlig forringelse.