Bevar Roskilde Dagpleje
Kontakt forfatteren af dette andragende
Tak for din underskrift til Roskilde Kommunale Dagpleje
2013-06-04 21:06:19
Det vedtagne på det afholdte byrådsmøde blev:
- der pr. 1. maj
2013 indføres en ny ressourcemodel, hvor der foretages en årlig regulering af
antallet af pladser i dagplejen.
- dagplejen organiseres i 3
distrikter
- der fastholdes en selvstændig ledelse i dagplejen i en
slankere model end i dag(læs afdelingsleder afskediges)
- Der evalueres
efter 1 år
Hertil fik Merete Dea Larsen fra DF bred opbakning til sin politiske tilkendegivelse om at kommunen skal sørge for, at dagplejen bliver et ligeværdigt tilbud til børnene og deres forældre i forhold til institutionerne - samt at kommunen også skal huske at gøre ordentlig opmærksom på dagplejen som pasningstilbud. Når det endelige referat foreligger vil den nøjagtige ordlyd blive lagt op.
Når vi ser tilbage på den sidste måned kan vi se tilbage på en tid hvor vi simpelthen har gjort ALT hvad vi kunne for at rykke ved forvaltningens mildest talt uigennemtænkt forslag. Vi har været i avisen et hav af gange, haft lange snakke med byrådspolitikere, vi har fået massiv opbakning på facebook og ude omkring i nærmiljøerne og ikke at forglemme har vi fået 1082 underskrifter! Dette er meget flot. Prøv at tænk på hvor meget godt den sidste halvanden måneds kræfter fra både vores og forvaltningens side af kunne have gjort ved dagplejen, hvis de blot var blevet brugt på at skabe noget sammen i stedet for at bekrige hinanden. Men når dette er sagt, er det dog svært at samarbejde med nogen der konsekvent modarbejde en, ikke lytter til en og arbejder ud fra en formentlig skjult agenda. Det værste er dog at de forslag der blev indstillet til vedtagelse tydeligt viser at flertallet i byrådet ikke har nogen anelse om hvad dagplejen er og hvordan den fungerer.
Vi vil dog samtidig sige, at vi tror vi fik mere i hus end vi kunne drømme om inden mødet startet.
Det er rigtig rigtig skidt med ledelsen og fyringer på kort sigt men vi tror og håber at den vender nu, og at forvaltningen bliver konfronteret med dette og derfor forbedrer forholdene. Jeg vil selv arbejde for at forvaltningen og politikerne bliver holdt op på deres løfte om at skabe opmærksomhed om dagplejen, og at dagplejebørn skal have lige adgang til institutioner i deres nærområde.
Det har rørt hele forældrebestyrelsen meget at vi har kunne samle så stor opbakning. Såfremt du fremover ønsker at følge Roskilde Kommunale Dagpleje, kan du gøre dette her: https://www.facebook.com/RoskKomDagpleje
Endnu engang tak.
Med venlig hilsen
Forældrebestyrelsen, Roskilde Kommunale Dagpleje
Bestyrelsen Roskilde Kommunale Dagpleje