Bevar de små skoler i Aalborg Kommune - drop fælles skoleledelse!

Kontakt forfatteren af dette andragende

Vi gjorde det! Fælles Ledelse er droppet

2020-05-25 10:36:33

Med vores massive pres - og 2117 underskrifter! - er det lykkedes os: Fælles Ledelse lægges i graven.

"Hvis vi mener det alvorligt, at vi udvikler Aalborg Kommune sammen, kan vi ikke fastholde en ændring af ledelsesstrukturen på de små skoler i Aalborg, som møder massiv modstand fra dem, som skal leve med disse forandringer. Som det ser ud nu, er det eneste rigtige derfor droppe forslaget", udtaler Per Clausen, gruppeformand for Enhedslisten i Aalborg Byråd

"Undervejs har vi været i dialog med alle skolebestyrelserne fra de små skoler og NU HAR VI LYTTET. Budgetforligspartierne er i dag blevet enige om at droppe fælles ledelse mellem små og store skoler. (...) Det har ikke været en let proces, og det er helt tydeligt for mig, at skolen i landsbyen er vigtig for mere end bare børnenes skolegang. Det er vigtigt for hele byen.", skriver Lisbeth Lauritsen, S, Aalborg Byråd.

 

Vi lukker derfor underskriftsindsamlingen her med en kæmpe tak til al jeres støtte til de små skoler!

Vi håber ikke, at spøgelset Fælles Ledelse dukker op igen, men hvis den gør ved vi nu hvordan man putter den tilbage i hullet - tak for kampen!

 

#BevarVoresSkole


Bevar de små skoler i Aalborg Kommune

FÆLLES LEDELSE DROPPES PÅ ALLE SKOLER!

2020-05-25 10:27:41

På et møde i formiddags besluttede forligskredsen helt at droppe fælles ledelse på de små skoler i Aalborg Kommune.

Det har været vores massive modstand og overflod af gode argumenter, der har gjort forskellen og det er intet mindre end fastastisk at der nu er blevet lyttet.

 

Læs mere og vær med til at fejre, at vi endnu en gang (og forhåbentlig sidste gang!) har manet Fælles Ledelse til jorden her:

https://www.facebook.com/groups/340566050193361/permalink/384212245828741/

#BevarVoresSkoler

 

Forligspartiernes beslutning:
Budgetforligspartierne har her til morgen afholdt møde om fællesledelse mellem store og små skoler i Aalborg Kommune.

Der har været meget kritik af beslutningen om at spare penge ved, at introducere fællesledelse mellem skolerne. Mange har også været bekymret for, at fællesledelse på skolerne reelt betød lukninger af de små skoler. Det vil forligspartierne gerne understrege aldrig har været tanken.

Budgetforligspartierne har lyttet til kritikken, og har derfor valgt at stoppe processen med at introducere tvungen fællesledelse mellem skolerne i Aalborg Kommune. Besparelsen der skal findes i 2021 på ledelse i skoleforvaltningen udmøntes således at der spares 1,5 mio. kr. på skoleledelse generelt som aftalt i skoleudvalget og 0,5 mio. kr. på ledelse i skoleforvaltningen.

Afslutningsvis, har budgetforligspartierne konstateret at der i processen om fællesskoleledelse har været mange konstruktive dialoger med skolerne om hvordan man kan styrke og udvikle kvaliteten på de små skoler. Den dialog vil budgetforligspartierne gerne fortsætte i den kommende tid, og er åbne over for konstruktive forslag til hvordan vi gennem godt samarbejde og fokus på kerneopgaven i folkeskolen kan styrke kvaliteten på folkeskolerne i Aalborg Kommune.


Bevar de små skoler i Aalborg Kommune

Skoleudvalget beslutter Fælles Ledelse på otte skoler! Drop fælles ledelse!

2020-05-20 09:39:02

Kære medunderskrivere mod Fælles Ledelse,

 

Igår forud for Skolebestyrelsens møde, hvor Fælles Ledelse var på dagsordenen, afleverede vi 2023 underskrifter til Tina French og skoleudvalget. I har indtil nu gjort det fantastisk med at indsamle underskrifter, dele historier fra skolerne og lægge pres på politikerne - desværre har Skoleudvalget valgt IKKE at lytte til os.

Ved en fejl kom Rådmand Tina French til at dele udfaldet af mødet i vores #BevarVoresSkole-gruppe i stedet for en intern V-gruppe og udfaldet er at de vil indføre fælles ledelse på otte skoler: 

Hou og Hals

Ellidshøj og Ferslev

Bislev og Sebber

Grindstedog Langholt

Dette var ikke hvad vi håbede på. Vi håbede at politikerne ville lytte og se, at Fælles Ledelse vil ødelægge så meget for så mange, at det ikke er et acceptabelt skridt for at finde 1,5 mio. For det er den forsvindende lille besparelse Skoleudvalget vil vinde med Fælles Ledelse: 1,5 mio.

MEN: Vi anser ikke denne sag for at være afsluttet. Den er stadig vanvittigt aktuel for de skoler, der stadig er i spil - og her står vi alle sammen.

Det er lige nu vi stadig har rum til at påvirke beslutningen og der er brug for alle kræfter - både de skoler der rammes nu og de der er gået fri for nu! Både i skolebestyrelsen og rundt om skal vi fortsætte med al vores kreativitet og vise at vi ikke accepterer at skolerne sammenlægges. 
Næste møde i Skolebestyrelsen er 2/6 og efter det er vinduet for at ændre noget forsvindende lille, så lad os bruge tiden nu mens vi har den!

 

Nogle af de ting, vi kan gøre er:

Gør vores skoler og lokalsamfund synlige!
Jo mere synlige vi er, jo sværere er vi at ignorere. Bliv ved med at dele alle de positive historier om vores små skoler, der viser hvor vigtige skolerne er i de lokale samfund med fodboldklubber, foreninger og lokalt fællesskab. Skoleudvalget har åbenbart ikke forstået, at den lokale, selvstændige skole er mere end bare en bygning der undervises i.
Del meget gerne i Facebook-gruppen #BevarVoresSkoler: https://www.facebook.com/groups/340566050193361/

Skriv til din lokale politiker og det parti du stemmer på.
Eksempelvis S, V og R har været fuldstændigt stille i det her, men vi ved nu fra rådmandens læk, at eksempelvis V arbejder aktivt for sammenlægninger selvom de har forholdt sig passivt udadtil. Det virker, at vi lægger offentligt pres på dem! Pres dem på de sociale medier, send dem en mail, giv dem et ring - de skal ikke have lov til at ride det igennem uden at svare på kritikken.

Del underskriftsindsamlingen!
Vi lukker ikke underskriftsindsamlingen før der er endelig afklaring - og jo flere vi er, jo højere taler vi. Så bliv endelig ved med at få flere med!

 

Lad os vise, at vi ikke accepterer og ikke giver op!

#BEVARVORESSKOLE

 

Links:

Skoleudvalgets beslutningsreferat: https://www.aalborg.dk/politik/dagsordener-og-referater/skoleudvalget 

Rådmandens læk: https://www.facebook.com/groups/340566050193361/permalink/381273806122585/ 

Diskussion af beslutningen i gruppen Aalborg Diskuterer Politik: https://www.facebook.com/groups/719905354696677/permalink/3162930833727438/

 


Bevar de små skoler i Aalborg Kommune



Del denne underskriftsindsamling

Hjælp med at skaffe flere underskrifter til denne indsamling

Hvordan promoverer man en underskriftsindsamling?

  • Del andragendet på din Facebook-væg og i grupper relateret til emnet.
  • Kontakt dine venner
    1. Skriv en besked, hvor du forklarer hvorfor du har skrevet under på denne underskriftindsamling, da folk vil være mere tilbøjelige til at skrive under, hvis de forstår, hvor vigtigt et emne det er.
    2. Kopier og indsæt webadressen for din underskriftindsamling i din besked.
    3. Send beskeden vha. e-mail, SMS, Facebook, WhatsApp, Twitter, Skype, Instagram and LinkedIn.