Bevar 0-3 kl. på Sødalskolen afd. Rødding
Kontakt forfatteren af dette andragende
Mistillidserklæringen
2015-09-13 09:20:49Mistillidserklæringen
Vi skriver til dig, da du enten deltog i borgermødet, underskrev indsigelsen eller har tilkendegivet din støtte til os på anden vis.
Vi takker mange gange for opbakningen til vores arbejde for at bevare en hel skole i Rødding.
Bestræbelserne bærer dog ikke helt frugt, da skolebestyrelsen på et ekstraordinært møde mandag d. 7. september skrev i referatet:
"SB er enige om at gennemføre den første prøveperiode, for herefter drøfte om den anden prøveperiode skal gennemføres. SB er enige om at den foreslåede strukturændring er den rigtige vej at gå mht. elevernes trivsel, læring samt faglig sparring blandt personalet. SB henstiller til at give børnene og skolens ansatte ro til at arbejde med processen og prøveperioderne, samt evaluering af disse. "
Vi må derfor konstatere at de endnu engang fortsætter planerne uden at lytte til de mange borgere, forældre og interessenter, som ikke ønsker en delt skole.
Vi har derfor ikke længere ikke tillid til, at skolebestyrelsens forældrerepræsentanter vil være i stand til at føre Sødalskolen gennem den krise, som selvsamme skolebestyrelse har skabt. Den nuværende proces må stoppes, og en ny bestyrelse med et bredere mandat må starte en ny, åben og gennemsigtig proces.
Vi mener derfor, at kommunens ansvarlige ledelse må opfordre skolebestyrelsens forældrerepræsentanter til at trække sig fra deres poster, så de ny bestyrelse kan arbejde videre om at skabe et attraktivt skoletilbud i Løvel og Rødding, men med en meget bedre balance mellem hensynene til begge afdelinger. Vi beder dig derfor gå ind på http://bekymredeborgere.dk for at gennemlæse mistillidserklæringen og gerne underskrive.
Vi er meget kede af den drastiske udvikling. Vi har i 8 måneder gjort alt vi kunne for at komme i dialog om alternative løsninger, men ser nu ikke andre muligheder for at standse en lukning af indskolingen i Rødding og prøveperioderne.
Underskriftindsamlingen til mistillidserklæringen løber over MEGET KORT TID - og afsluttes allerede i morgen aften kl. 20.00 af hensyn til indsendelse.
Med venlig hilsen Bekymrede Borgere Sødalskolen
Læs hele mistillidserklæringen og skriv under på den på: http://bekymredeborgere.dk.
Gruppen: Bekymrede Borgere Sodalskolen
Borgermøde i Rødding Forsamlingshus d. 3/9 kl. 19.30
2015-08-27 11:51:08Besked til tidligere underskrivere:
Vi skriver til dig, da du tidligere har skrevet under på at bevare 0.-3. klasse på Sødalskolen, Rødding.
Forslaget lever desværre stadig, og vi behøver igen din hjælp.
Tilmeld dig Borgermøde i Rødding Forsamlingshus d. 3/9 kl. 19.30
http://tinyurl.com/borgermode
Se mere på: https://www.facebook.com/BekymredeBorgereSodalskolen
Gruppen: Bekymrede Borgere Sodalskolen