Syge borgere skal behandles med respekt og værdighed

For lige godt 4 år siden trådte jeg ind på jobentret. I dette øjeblik sagde jeg farvel til retssikkerhed og rettet til at bestemme over mit eget liv. Det har været en rutchtur til helvede. Jeg var selv overbevist om jeg kunne komme tilbage på arbejdsmarked, skulle bare bare have hjælp til det. Men et år på sygedagpenge, hvor der ikke blev gjort andet en at ødelægge mine lægepapir. Jeg havde inden jeg blev sygemeldt fået en fysisk diagnose. Men det tror kommunen ikke på. Så alle de læger der i 2 år har undersøgt mig blev underkendt, for kommunen ville ikke tro på at det ikke var psykisk. Og dermed blev de ved at presse for en psykolog, og bad min læge om nye oplysninger konstant. Og vupti min diagnosen forsvandt. Så røg jeg ud af sygedagpengene på albuer og knæ. På kontanthjælp hvor sagbehandler mente jeg var rask og fordi jeg ikke ville til psykolog. blev sat i aktivering og alle de trusel om lukning af mine penge der følge med. Samtidig med de stadig forsøger at give mig en psykisk diagnose. Jeg har sendt så mange klager, som kommunen nægtede at svare på. har sendt til afdelingsleder og borgmester, men fik kun standart svar. borgerrådgiverne har også forsøgt med klager, men heller ikke den gad de svare på. Men de lukkede mig sag pga af klagerne. I mine sagsagter står der HASTER med at lukke. Det er en kæmpe klagessag, og der må bare ikke ske fejl i denne sag. For at få mine sagsagter måtte jeg første kontakte tilsynet, og derefter til ankestyrelsen for at få den. Min kontanthjælps sag blev sendt til ankestyrelsen, efter en sultestrejke. Da jeg mistede alt og mine klager ikke blev hørt. Vandt sagen i ankestyrelsen, og min sygedagepenge sag er endelig efter 3 år også i ankestyrelsen. Jeg er i 1,5 år i træk blevet arbejdsprøvet kun med undtagelse af 14 dages ferie. Min arbejdsevne er 0 nu. Men de vil have mig i prøvning igen i op til en time om ugen. Har fået stillet min diagnose igen for et år siden. Har ikke haft møde med min sagsbehandler siden marts 2015 Mit forhold til sagsbehandler har været dårlig lige fra dag 1 men trods 5 klager over hende har jeg ikke måtte få en ny. 

Jeg er nu helt væk fra arbejdsmarkede, og mit plads i samfundet er væk. er isoleret i mit hjem uden mit netværk omkring mig.

Jeg fik ikke lov at komme tilbage på arbejdsmarked. Har ikke længere mulighed for at spare op til min alderdom. Har ikke mulighed for social kontant. Min plads i samfundet er taget fra mig.. 7 arbejdsprøvninger, startede med 15,5 time om ugen til nu ingen arbejdsevne. Jeg er nu tvunget til at søge pension. Min sygedagpengesag er lige nu til genvurdering i kommunen. Håber mit maridt stopper nu. Staffeloven §150 er overtrådt et utal af gange i min sag, og medarbejderne får bare ustaffet lov at mishandle menneske på den måde. Og politikerne bliver ved at råbe op vi er dovne, og skal i arbejde. Så de skære ned på ydelserne og giver de syge skylden for at samfundet er ved at falde fra hinanden. Ville sådan ønske de gad at sætte sig ind i de forbrydelser jobcentrene begår. Vi er ikke dovne. Mit højeste ønske var et flexjob, så jeg kunne forsætte mit liv og tjerne mine egne penge.