Bevar translatørautorisationen

Hvis regeringen får held til at afskaffe translatørautorisationen, bombes vi tilbage til før 1. januar 2007, hvor Danmark tiltrådte Haagerkonventionen af 5. oktober 1961.

Dengang skulle translatørens underskrift på en bekræftet oversættelse først legaliseres i Erhvervsstyrelsen, hvorefter Erhvervsstyrelsens underskrift skulle legaliseres i Udenrigsministeriet, og til sidst skulle Udenrigsministeriets underskrift legaliseres på det pågældende lands ambassade.

Med tiltrædelsen af konventionen blev legaliseringsproceduren forenklet, så man i de fleste tilfælde kunne nøjes med at få translatørens underskrift legaliseret i Udenrigsministeriet. Det system fungerer ganske udmærket i dag.

En afskaffelse af vores autorisation vil betyde, at translatøren nødvendigvis må troppe personligt op hos en notar med hver enkelt oversættelse, så notaren kan bekræfte ens identitet og overvære, at man skriver under. Herefter kan dokumentet bringes til Udenrigsministeriet.

Det er værd at bemærke, at notaren ikke tager stilling til oversættelsens indhold. Det er oversætterens ansvar, og det er vi translatører meget bevidste om. I hvert fald er vores kollektive ansvarsforsikring mig bekendt aldrig bragt i anvendelse.

Ikke nok med at kunderne kommer til at famle i blinde, når de skal finde en kvalificeret oversætter, det bliver også mere besværligt, dyrere og mere tidskrævende at få en oversættelse legaliseret. Det kan da ikke være gennemtænkt.