Nej tak til statens salg af DONG til Goldman Sachs


Gæst

/ #277

2014-08-22 10:43

Kære Bjarne Corydon

Du må gerne sige nej! Du behøver ikke at handle med skattefiflere som Goldman Sachs.

I siger i regeringen, at I bekæmper skattely. Men den målsætning klinger hult, når I har solgt 19 % af aktierne i DONG til et firma, der gør alt hvad de kan for at undgå at betale skat.

For det gør de. Goldman Sachs har masser af skuffeselskaber med indsatte stråmænds-direktører i Luxembourg, Cayman Islands og Delaware, som alle er berygtede skattely. Skattely som I egentlig har lovet at bekæmpe.

Den form for selskabskonstruktion er tydeligt lavet med det formål ikke at betale skat.

Aggressiv skatteplanlægning er en af de største årsager til, at verden er blevet helt skæv, og at de 85 rigeste mennesker i verden ejer lige så meget som de 3,5 milliarder fattigste. Så kan det godt være, at det rent formelt er lovligt at fifle med skatten, men det er ikke i orden. Særligt ikke når man handler med staten, der lever af skatteindtægter.

Derfor opfordrer jeg dig til at stoppe med at handle med kapitalfonde og de multinationale virksomheder, så længe de snyder os for skatten.

Du skal stille krav om, at de ikke har kunstige selskabskonstruktioner med skuffeselskaber i skattely, og at de betaler skat af de overskud de får, når de handler med det offentlige.

Både Danmark og verdens fattigste har brug for din indsats mod skattefusk.

Venlig hilsen


Birgitte Werner Petersen