NEJ TIL HAVBRUG
Kontakt forfatteren af dette andragende
Dette debatemne er skabt automatisk af underskriftindsamlingen NEJ TIL HAVBRUG.
Anonymous |
#12016-11-03 14:16Jeg skrev under på denne underskriftsindsamling fordi det vil får store miljømæssige konsekvenser, hvis der bliver udledt flere næringsstoffer i det sårbare marine miljø ud for Djurslands østkyst. |
Gæst |
#22016-11-03 15:24Det er en tåbelig ide, at placere dambrug til havs. De skal på land, så man kan håndtere spildevand. |
Gæst |
#32016-11-03 15:53Farvel til blå flag, rent badevand og den skønne uforstyrrede udsigt over havet fra kysterne mellem Grenå og Elsegårde. En industri til havs med enorme forureningsgener vil sætte alt dette over styr. |
Gæst |
#42016-11-03 16:02Jeg går ind for naturskånsomt fiskeri i netop dette område. Jeg synes også området egner sig til tangopdræt og måske et par økologiske fiskeanlæg. Jeg er modstander af konventionelt havbrug i området da jeg er ret sikker på at det vil skade mere end det vil gavne. |
Gæst |
#62016-11-03 18:34Vi har simpelhen ikke miljøressourcer, til at forurene havet på den måde man gør i havbrugene |
Gæst |
#72016-11-03 20:44Fiskene skider i vandet. Det er fiskegylle, der ender direkte i havet. |
Knud Hansen |
#82016-11-03 21:23Nu skal man Ikke overdrive det, men dambrug skal placeres på land i et lukket system, så der er styr på spillvand og genetisk forurening af lokale laks og havørred stammer. |
Gæst |
#92016-11-03 22:12Afføring svarende til 100.00 menneskers, havdybets bund, foderrester med strømmen, forsuring af havvandet, skibstrafik, alt for mange fisk i fangenskab, storforurening, miljø, mediciner, privatøkonomiske interesser, sygdomme i havmiljøet, smittefare, ikke økologi, ikke et holistisk fællesprojekt men privat drift. |
Gæst |
#102016-11-03 22:44Havmiljøet er i forvejen rigeligt belastet med næringssalte fra landbrug og rensningsanlæg. Det ses på tangen langs kysten, og på de store forekomster af fedtemøg. Tangen bliver angrebet af epifytter også kaldet trådalger. Det sker kun når vandet er varmt om sommeren og hvis der er mange næringssalte i havet. |
Jesper |
#132016-11-04 07:10Ikke lige det vi har brug for i Ebeltoft og omegn. Det vil få store konsekvenser for turismen... Dråby og boeslum strand er de mest besøgte strande i badesæsonen..
Få nu dambrug i kontrollerede forhold og ikke på åbent hav. |
Gæst |
#142016-11-04 07:16Fordi jeg er bekymret over de store mængder fæde, ørrederne i havdambrug skal have, spildet derved og de store mængder gødning, der udledes. Er desuden bekymret over evt medicin. |
Gæst |
#15 Havbrug2016-11-04 08:49Man burde selvfølgelig bare helt lade være at starte den slags forældet svinende produktion. Men ellers - hvis man ikke kan lade være - bør man da som minimum stille som vilkår at producenten sørger for at udtage tilsvarende udledning fra konkrete landbrugsarealer i det oplandsområde, som udleder til det havområde man vil belaste. Og lade dem bekoste de uforudsete gener på strandene inkl. beregnede tabte turistindtægter og lign. der måtte opstå i form af lugt, alger og tang, beregnet nedgang i fiskeri som følge af øget iltsvind mv. Stillet overfor de krav er der sikkert slet ikke nogen forretning i det! Hvordan er det nu man siger: "Når mønterne i kisten klinger, sjælen fra skærsilden springer" |
Gæst |
#162016-11-04 09:29Er generelt mod havbrug, og især i områder, der er så relativt isolerede som Kattegat helt op mod Djurslands kyst. |
Gæst |
#172016-11-04 11:06Fordi havbrug hører til på land hvor kvælstofudledningen til havmøljøet minimeres. |
Marianne Munck Gæst |
#182016-11-04 12:17Havbrug skader det naturlige miljø og øger risiko for faunaforurening og smitsomme sygdomme i den naturlige fiskebestand. I stedet bør vi anlægge mange flere stenrev, som tangskove kan gro på. Det vil både mindske kysterosionen, gavne havmiljøet og skabe livsgrundlag for mange flere fisk, krebsdyr og muslinger. Der kan være 10 gange så mange fisk over stenrev som over sandbund. Selv om man i kystdirektoratet mener at stenrev ikke gør hverken fra eller til mht. kysterosion pga. læsideerosion, kan de være fundament for de store tangplanter / makroalger. Når bølgerne får tangen til at give efter og strække sig, bliver bølgeenergien omsat til energi i tangen som får den til at trække sig tilbage igen og tage imod energi fra næste bølge. Bølgerne bliver dæmpet kraftigt så de ikke slår nær så hårdt mod kysten. Det får mere sand til at sedimentere i området uden der opstå læsideerosion. Det er en lidt anden snak, men det kan være det giver os endnu et argument for at fremme naturlige stenrev med stor naturrigdom og undgå havbrug der forurener. |
Gæst |
#192016-11-04 12:33Jeg er meget bekymret for miljøet, naturen, klimaet og vores fremtid i det hele taget. Især er jeg bange for den kedelige udvikling der er sket i den senere tid. Det er som et mareridt der ingen ende tager. Regeringen og EU gør flere og flere frygtelige ting. Jeg havde ikke ventet noget godt af denne regering og EU, men at det blev så grelt havde jeg ikke forestillet mig. Det virker som om det er kapitalistiske psykopater, der har taget magten. |
Gæst |
#202016-11-04 13:21Af bekymring for havmiljøet. De norske lakseopdræt med antibiotika for skæl lus er ikke just et eksempel til efterfølgelse! Miljøbelastningen vil påvirke alle led i fødekæde/ fødenettet. De danske farvande spiller desuden en stor rolle for miljøet i hele Østersøen ... |
Gæst |
#212016-11-04 14:28Jeg giver min underskrift. Fordi at det er ganske unødvendigt med dambrugsdrift i DK. Fisk kan laves andre steder i verden. Den forurening der høre med til sådan en drift.Holder vores havmiljø ikke til. |
Gæst |
#222016-11-04 14:53Fordi havbrugene generelt er en rigtigt dårlig ide for havmiljøet og dermed det marine liv. |
Gæst |
#232016-11-04 16:38Dambrug hører ikke til i vores sårbare havmiljø. På land med dem, så de kan kontrolleres, både mht rensning af spildevand og så der ikke sker udslip, som dem vi ser fra havdambrugene. Måske der kunne findes anvendelse af affaldet fra rensningen af vandet ? |
Gæst |
#242016-11-04 18:48Dambrug belaster farvandende. Man bør etablere dem inde på land i lukkede systemer. |
Gæst |
#252016-11-04 20:06Fordi vores have er truet - og vi ved aldrig, hvornår en ny belastning tipper balancen. |
|
Er der noget, du vil ændre?
Ændring sker ikke ved at forblive tavs. Skaberen af denne underskriftindsamling stod frem og handlede. Vil du gøre det samme? Start en social bevægelse ved at oprette en andragende.
Opret selv en underskriftindsamlingAndre underskriftsindsamlinger, som du kunne være interesseret i
STOP besparelser på vores børns skoler og SFO’er
3436 Oprettet: 2024-05-07
Bevar Palads
27533 Oprettet: 2020-05-16
Underskriftsindsamling; Bevar læreruddannelsen i Skive
1057 Oprettet: 2024-04-30
NEJ til solcelleørken i Naturens rige!
637 Oprettet: 2024-05-09
Bevar Røde Rose 2
580 Oprettet: 2024-05-11
BEVAR 4H GÅRDEN I PRÆSTØ
502 Oprettet: 2024-05-02
Kalaallit Nunaanni nalunaaqquttap kingumut allangortinneqarnissaanut atsiortitseqattaarneq, 10.-22. april 2024 / Underskriftsindsamling i Grønland for at ændre tidszonen tilbage, 10.-22. april 2024
2688 Oprettet: 2024-04-10
Akiani qimmilivik naaggaarparput / Nej til hundehold i Akia
419 Oprettet: 2024-04-27
Atsiortitsineq: Saunagus Minguik ataannarli / Underskriftindsamling: Bevar Saunagus Minguik
367 Oprettet: 2024-04-26
Det grønne område ved Vejen Hallen
576 Oprettet: 2024-04-15
Behold billedkunst i 1.klasse
1868 Oprettet: 2024-03-27
Transformér landbruget - udfas intensiv husdyrproduktion
2029 Oprettet: 2024-03-26
Bevar pølsevogn og p-pladser på Torvet i Sorø.
1050 Oprettet: 2024-04-15
Sløjfning af gangbro over banen i Fårup
203 Oprettet: 2024-05-08
Bevar Baunesletten
814 Oprettet: 2024-04-02
BEVAR KUNSTHALLEN GL. HOLTEGAARD
3015 Oprettet: 2024-01-26
Få Lidl til Lystrup
704 Oprettet: 2024-04-08
Bevar Dagplejen i Gladsaxe Kommune!!! Børne- og undervisningsudvalget skal 2. maj træffe beslutning om, hvorvidt dagplejen, som vi kender den i dag, skal nedlægges. Hjælp os med at bevare dagplejen..
698 Oprettet: 2024-04-16
Sig nej til nedrivning af "LilleSiam" i Ebeltoft
156 Oprettet: 2024-05-13
Aalisarnermut Inatsisussaq Akerleraarput
127 Oprettet: 2024-05-11