Skriv under på en NATUR i FOKUS og en større BIOLOGISK MANGFOLDIGHED

GIV OS NATUREN TILBAGE!!

25 hektar urørt fredskov i Frederiksværk skal udlægges til idrætsanlæg.

_DSF3536_-_Kopi2.JPGArresødal Skov (Sørupvang) ligger i et NATURA2000-område:

"NATURA2000-projektet er et netværk af beskyttede naturområder i EU, der skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene"

Skoven ejes af Naturstyrelsen Nordsjælland der, i samarbejde med Halsnæs Discgolf-forening og med tilladelse fra Miljøstyrelsen, nu vil udlægge en 25ha stor Discgolf-bane fordelt blandt 9 "huller" (9 metalkurve, 18 teesteder, 18 informationsskilte) i Sørupvang fredskov, der ydermere er udnævnt til urørt skov.     

Denne bane bliver en udvidelse af den lige stå store og allerede eksisterende bane på marken, der grænser op til skoven.

Den almene skovgæst vil ikke længere kunne færdes i ro og mag og uden frygt for at blive ramt af en vildfaren disc, der er væsentlig tungere end en almindelig frisbee.

Skovens bevoksning og vegetation vil med sådan et anlæg lide voldsom last under øget færden. Urørt skovbund vil trampes ned, nye stier vil opstå, jordfaste fortidsminder nedslides, dyreliv skræmmes væk og den Biologiske Mangfoldighed med tiden forgå.

Naturens biodiversitet er i høj grad blevet overset og ignoreret i en sådan beslutning, og det står klart, at både Naturstyrelsen Nordsjælland, Halsnæs Discgolfforening, Miljøstyrelsen og Halsnæs Kommune tilsyneladende vægter "Benyttelse" langt højere end "Beskyttelse" i en sådan sag.

På vegne af mange brugere af skoven, Sørupvang skov og hele Danmarks natur, råber vi nu op, før det er for sent!

Vi ønsker IKKE udlægningen af et discgolfanlæg i urørt fredskov! 

Vi ønsker en skov, en kommune og et land med respekt for og plads til stor BIOLOGISK MANGFOLDIGHED!

Det skylder vi os selv, hinanden, næste generation og vigtigst af alt ... NATUREN!   

Skriv under på en vigtig sag og vær med til at sikre en Verden med Naturen i Fokus!

"En lille dråbe giver ringe i vandet - en stor dråbe skaber en flodbølge"

Sammen er vi stærkest!


Rikke Ravn Støvring-Jensen    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Rikke Ravn Støvring-Jensen vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke dit telefonnummer offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:



Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...