Ny REMA 1000 i Gilleleje

REMA 1000 har drevet dagligvarebutikken på Alfavej i Gilleleje siden 1997, hvilket vi har været glade for. Nu er vi imidlertid i en situation, hvor vi ikke længere synes, at vi kan yde vores bedste under de nuværende forhold.

Vi ønsker derfor at flytte til en placering mellem rundkørslen og Gillelejehallen, som i vores optik er en langt mere ideel placering i byen. Her ønsker vi at opføre en ny og tidssvarende butiksbygning, der i langt højere grad vil kunne efterkomme, de forhold vi ønsker at tilbyde vores kunder.

Samtidig er vi af den opfattelse, at den nye placering vil kunne medvirke til en øget handel i Gilleleje, hvor trængslen i sommerperioden ofte medvirker til, at handlende søger andre og mere bekvemme indkøbssteder end Gilleleje by.

Det er vores ønske at udvikle området omkring hallen, så der kan indpasses et nyt byggeri bestående af en ny og moderne REMA 1000 dagligvarebutik i kombination med to mindre butikker samt byhuse i et til to plan. Det er vores ambition, at byggeriet lader sig indpasse i det bestående miljø og kan medvirke til at styrke oplevelsen ved ankomsten til Gilleleje By.

Vi har derfor over en længere periode været i dialog med Gribskov Kommune og relevante politikere omkring vores ønske til ny placering, men der synes i den henseende at være en usikkerhed omkring, hvorvidt borgerne i Gilleleje og omegn vil støtte op om vores forslag.

Da vi dagligt bestræber os for at være byens foretrukne dagligvarebutik, har vi også selv et ønske om at høre byens stemme.

Hvis du ønsker at studere vores planer yderligere, så har vi indsat en præsentation af projektet herunder.

Vi håber, at du vil synes om vores planer for en ny butik og har lyst til at tilkendegive din støtte med din underskrift.

000125.jpg

000214.jpg

00039.jpg00048.jpg00054.jpg00061.jpg

00071.jpg

0009.jpg

0010.jpg