Gentofte skal have et 50 meter bassin, og de 100-årige egetræer ved Kildeskovshallen skal reddes!

Gentofte Kommunalbestyrelse har afsat 120 mio kr. til en ny svømmehal. Vær med til at sikre at den kommer til at ligge i Gentofte Sportspark! Skriv under!

Der er 2 løsninger i spil:

  1. Nybygning i Gentofte Sportspark med et 50 meter bassin, et varmtvandsbassin og et øvelsesbassin
  2. Udvidelse af Kildeskovshallen med et 25 meter bassin og et varmtvandsbassin.  

KH_foto1.jpgSvømmehalsløsninger_oversigt2.PNG

Baggrund:

Gentofte Kommune ligger i dag som nr. 73 ud af 93 kommuner i forhold til hvor meget svømmebane der er tilgængelig per borger. Ser man på antallet af bassiner ligger Gentofte som nr. 77. Der er ca. 400 på Gentofte Svømmeklubs venteliste; klubberne kæmper om vandtid og mange borgere går forgæves til varmtvandsbassinerne i Kildeskovshallen.

Kommunalbestyrelsen i Gentofte afsatte derfor forrige år 120 millioner kr til en ny 50-meter svømmehal ved Kildeskovshallen. Det viste sig ikke at være muligt, så kommunen nedskalerede i stedet planen til et 25 meter bassin og et varmtvandsbassin. En løsning som med arkitektens egne ord skal ”klemmes ned med et skohorn” på det eneste frie areal ved Kildeskovshallen. Det betyder at alle træer skal fældes; også flere 100-årige egetræer. Men der er et alternativ: Et 50 meter bassin ved Sportsparken.

 

Løsning 1: Derfor er en svømmehal i Gentofte Sportspark en god ide: ·       

  • Gentofte kommer op på landsgennemsnittet m.h.t. vandkapacitet. Vi får (mindst) 67% mere svømmekapacitet, og Gentofte rykker fra nummer 73. til nr. 42. På antallet af bassiner rykker kommunen fra nummer 77. til en 62. plads. Udvidelsen i Sportsparken er et minimum, hvis Gentofte skal kunne kalde sig en idrætskommune.
  • Det smukke område, de gamle egetræer, frøerne, fuglene, rævene og flagermusene ved Kildeskovshallen bevares.
  • En langvarig nedlukning af svømmekapaciteten i Gentofte kommune undgås.
  • I Sportsparken får man et 50 meter bassin, et varmtvandsbassin og et øvelsesbassin med forventet samme opførelses- og driftsøkonomi.
  • Sportsparken ligger mere centralt for kommunens borgere fra Vangede og Dyssegård og udjævner afstanden til vand blandt kommunens borgere.
  • Al klubtræning kan flyttes til Sportsparken, så al kapaciteten i Kildeskovshallen frigøres til kommunens andre borgere (seniorer, småbørnsforældre, svømmere uden klubtilhørsforhold etc).
  • Svømmehallen kan bygges så der er plads til nye sportsaktiviteter (padeltennis, bordtennis, etc) i lokaler ovenpå. Et nyt 50 meter bassin med korrekte officielle mål giver kommunen mulighed for med rette at kunne kalde sig eliteidrætskommune, da elitesvømning kræver 50 meter bassiner.
  • Jordbunden ved Sportsparken er bedre end ved Kildeskovshallen, hvilket vil give en bedre og relativt billigere byggeproces;  og der er plads til flere parkeringspladser.

 

Løsning 2: Derfor er udvidelsen af Kildeskovshallen en dårlig løsning: ·       

  • Gentofte får kun 33% mere svømmekapacitet og vi er langt under gennemsnittet i Danmark i forhold til vandkapacitet - Gentofte rykker kun fra 73. plads til en 57. plads. På antallet af bassiner rykker kommunen kun fra en 77. plads til en 62. plads.
  • Byggefasen bliver langvarig, besværlig og dyr. For jordbunden ved Kildeskovshallen er elendig, og byggefeltet meget småt. Der vil aldrig kunne udvides med mere kapacitet.
  • I byggeperioden skal 50 meter bassinet lukkes for en længere periode. De fleste svømmehalsprojekter forsinkes og bliver dyrere end budgetteret. Hvor skal der svømmes i denne periode? Og hvor lang tid er der lukket?
  • Det smukke skovindtryk forsvinder og Kildeskovshallens arkitektur udvandes. Der skal fældes en mængde træer, heraf flere 100-årige egetræer. Det går ud over dyrelivet, bl.a. sjældne flagermus.
  • Parkering går fra slemt til kaotisk og der er allerede ikke plads til tilskuere ved svømmestævner i dag.
  • Indeklimaet er ringe med støj og klor. Tilskuere og forældre må allerede i dag stå udenfor på græsset og kigge ind gennem vinduerne ved stævner. Dette sidste græsareal forsvinder, hvis der skal bygges.
  • Det mest brugte argument for at udvide Kildeskovshallen er ”Man kan ikke bruge pladsen ved Sportsparken 2 gange”. Men det kan man, for man kan bygge sportshal ovenpå svømmehal. 

 

For den fulde liste af argumenter for og imod kan du tilmelde dig Facebook gruppen ”Venner af Kildeskoven og et 50 meter bassin i Sportsparken” og under ”filer” finde dokumentet ”Sportspark argumentation svar til forvaltningen”.

Vi opfordrer 1) alle med bopæl i Gentofte kommune, og 2) de som bruger eller påtænker at bruge kommunens svømmehaller til at skrive under på at den bedste og mest langtidsikrede løsning er at bygge ved Gentofte Sportspark.  

Med venlig hilsen

Venner af Kildeskoven og et 50 meter bassin i Sportsparken

 

 


Venner af Kildeskoven og et 50 meter bassin i Sportsparken    Kontakt forfatteren af dette andragende

Underskriv denne indsamling

Ved at underskrive accepterer jeg, at Venner af Kildeskoven og et 50 meter bassin i Sportsparken vil kunne se alle de informationer jeg angiver på denne formular.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.

Vi viser ikke din e-mailadresse offentligt online.


Jeg giver samtykke til behandling af de oplysninger jeg angiver i denne formular, til følgende formål:



Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...