NEJ tak til den nye offentlighedslov


Gæst

/ #13

2013-03-12 21:05

Med den eksisterende kvalitet af politikere - og specielt regeringens - er det intet under, at de søger offentlighedens indsigt begrænset til det absolut mindst mulige, eller helst helt og fuldstændigt udelukket for indsigt.

Desværre er dette forsøg på at undgå borgernes medfølgen, ikke blot et udtryk for galloperende paranoja, men et endeligt bevis for, at disse mennesker hverken har nogen forståelse eller respekt for det demokrati, de påstår at repræsentere, og dermed knæsætningen af et naturligt første skridt på vejen væk fra det.

Lad os ikke tage for stor ord i munden over dette kvalmende, ubehagelige forsøg på at holde landets borgere uden for indsigt i det pottetrænende magtapparats gøren og laden, men blot kalde forslaget for en usædvanlig ondartet og dybt stemplende svinestreg, og gøre hvad vi kan for at forhindre det.

At give efter første gang - og det er NU - er reelt at acceptere enhver politisk skalten og valten på alle områder uden opdagelse eller debat, og dermed det første og helt grundlæggende skridt til helt at forlade demokratiet. Det bliver uden mig!