Dokument ang. Arbejdsvilkår til regionspolitiker Lars Gaardhøj

Du erklære dig hermed enig i, det udfærdiget brev til Regionspolitikeren Lars Gaardhøj.

Brevet er omhandlende vores arbejdsvilkår i Region H. Og et håb om forbedringer i fremtiden.

Se brevets tekst nedenfor:

Kære Lars.

Tak for at vende tilbage. Det svært at vide hvor man skal starte, da det hele virker til at være en betændt byld der er ved at briste.

Jeg vil gerne korrigere dig. Nej, det ikke hårdt at være redder; det er hårdt at være redder under de arbejdsvilkår Regionen har påført eller frataget os og dette smitter af på den nuværende, samt den kommende ekstra store redder-mangel/redder-flugt i Region H.

Vi reddere kan holde til meget, men vi bliver langtidsbelastede af, at vi er under et konstant pres fra Regionen og hele setuppet og måden man fra Regionens side ønsker at drive et akutberedskab/ambulancedriften på.

Måden at drive det på, og som nu er under dit medansvar, er uhørt og fuldstændigt uacceptabelt og derfor stopper redderne i større stil end hidtil, hvilket medfører endnu ringere arbejdsvilkår for de resterende.

Man vil gerne øge antallet af elever, men glemmer at tænke på, at der går flere år, inden dette giver en brugbar effekt. Desuden kræver det overskud og engagement at køre med elever. Begge dele er i øjeblikket helt i bund under vores nuværende arbejdsforhold.

Det tager 4 år og 7 måneder at uddanne en ambulancebehandler og derefter kræver det yderligere 3 års anciennitet/arbejdserfaring før end paramediciner-uddannelsen kan påbegyndes, altså ca. 8 år for at færdiguddanne en paramediciner.

Derudover oplever vi desværre også at flere nyuddannede kun bliver i branchen i få år, hvilket medfører, at der er endnu færre der kan/vil videreuddanne sig til paramediciner på sigt.

Region Hovedstadens Akutberedskab har i mange år været drevet af en ledelse der går mere efter manden end bolden. Man har gjort det til en servicevirksomhed hvor man har valgt en ledelsesstrategi, der har resulteret i en personaleomsætning der er skræmmende høj og forhåbentlig ikke ses andre steder. 

Netop her burde du sætte dine kræfter ind og gerne med eksterne undersøgelser, da det op til flere gange er set, at Regionen pynter på tingene ved de interne undersøgelser.

Alt i alt skulle man se på den øverste ledelse i akutberedskabet og de embedsmænd der har siddet med udbuddet. De har ikke været særligt gode til at konsekvensberegne.

I det nye udbud har man skulle beskrive hvad man ville gøre for at højne arbejdsmiljøet. Men hvad kan man som entreprenør byde ind med, når det der påvirker arbejdsmiljøet allermest styres af regionen, nemlig turebelastningen og ikke mindst baseplacering?

Nu har politikere så været med til at nedlukke den entreprenør (Hovedstadens Beredskab), der nok gjorde allermest for at holde på sine medarbejderne, dette kommer til at koste rigtig mange reddere (uddyber gerne).

Vores anbefaling er at få undersøgt, hvordan en forventet personalesituation ser ud, når det nye udbud træder i kraft. At lære af de andre regioner ift. at råde og vejlede borgerne i korrekt brug af 112 og da vi desværre nok ikke slipper for 1813, ville en revurdering af hele brugen af Dansk Index, være på sin plads.

Det kan ikke pointeres nok; der mangler ikke ambulancer, de bruges bare helt forkert.

Vi skal tilbage til kerneydelsen af hvad en ambulance skal bruges til; liv, lemmer og førlighed samt andre kritiske sygdomme.

Det er så frustrerende, at man i hele setuppet og fra politikernes side ikke har mere kendskab til situationen. Løsningen fra politikkernes/Regionens side er altid, at så må vi have flere beredskaber på gaden.

Derfor er der blevet råbt op, angående redder-mangel i mange år og der er de seneste år, blevet uddannet flere elever end det der har været et krav om i udbuddet. Som eksempel har Hovedstadens Beredskab (HB) været forpligtet til 4 elever om året, men har taget 14 elever ind de sidste 2 år. I det nye udbud skulle HB have 17 elever. Det samme har været gældende for Falck, der ligeledes har uddannet endnu flere ift. det de var forpligtiget til.

Jeg har her forsøgt at punkt opstille for at skabe overblik.

- Fastholdelsespolitik: der skal implementeres en fastholdelsespolitik, en politik der skaber en gulerod for den enkelte og giver mening.

- Bedre vilkår, garanterede pauser og på egen station (kun med risiko for afbrydelse af A kørsler og mest optimalt, burde beredskabet kunne tages ud af drift i de 30 min.).

- Derudover er det unødigt at uddanne flere, hvis forholdene ikke bliver bedre, da forholdene gør at mange af de nyuddannede søger andre veje efter endt uddannelse, desværre.

- At blive ambulancebehandler/paramediciner er en langvarig proces. Det tager ca. 4,5 år at uddanne en behandler. Og yderligere 3 år før man kan uddanne en paramediciner. Vel at mærke hvis alt går gnidningsfrit.

- Forlad den planlagte ‘London model’ i den kommende kontraktperiode, og bliv på den nuværende. I London er ambulancetjenesten kørt helt i sænk og ser værre ud end situationen herhjemme i DK.

- Drop 90 sekunders GPS-krav, og gå tilbage til, at det er nok at trykke afgang, og så med differentierede tidskrav efter hastegrad og tidspunkt på dagen.

- Revidering/opdatering af Dansk Index.

- Bedre visitation, så bl.a. helt åbenlyse taxature, og lægevagtsture ikke lander på ambulancetjenestens bord, uagtet om der er travlt eller ej.

- Beredskaber skal bruges som et beredskab, ikke som taxaer for at please en borger. Ambulancer skal have øgede muligheder for at afslutte/omvisitere på baggrund af reddernes kompetence og høje faglighed.

- En kørsel skal ikke kunne opgraderes i hastegrad grundet tidsinterval, men kun ved forværring af patientens tilstand.

- Øget brug af ST-biler, både siddende og liggende og flere af disse.

- Driften af Akutberedskabet skaber forholdene der reflekterer af på entreprenørerne. Disse skal der ryddes op i, så det bliver et gensidigt samarbejde og ikke en kamp om hvem der bestemmer.

- En ændring af Regionens tilgang til redderne, så den ikke fremstår redder-fjendtlig, så man rent faktisk ønsker og søger dialog samt input til forbedringer og optimeringer.

- Serviceniveauet i hele setuppet har taget overhånd. Nogen skal indse at en ambulance er et beredskab. Derfor kræver det en stor holdningsændring i tilgangen til borgerne, så man ikke ser dem som kunder der altid skal have service, og så man igen anerkender og accepterer, at det er redderen der er den sundhedsfaglige person på stedet og som tager beslutningerne (brug vores nye autorisation til noget fornuftigt). Dette skal også betyde, at en borger ikke bare kan insistere på at blive kørt på hospitalet af ambulancen, hvis ikke der en sundhedsfaglig grund til dette. Er en redder i tvivl, vil han/hun alligevel altid kontakte AMK (Lægen) for faglig sparring.

Ps. Evt. Kunne en ide være at oprette en arbejdsgruppe sammen med redderne, hvor man yderligere kan få belyst problemstillingerne. Men vigtigst af alt; at man kan begynde at kigge på løsninger. Arbejdsmiljøet må og skal forbedres, da de uddannede reddere ikke holder længe og søger andre arbejdspladser når der driftes som der gør nu. Der var en tid, hvor man blev i faget hele sin karriere, men det er efterhånden blevet et sjældent syn.

Mvh Redderne i Region Hovedstaden

Dennis Johansen    Kontakt forfatteren af dette andragende