Støttererklæring fra socialrådgivere til PPR-psykologer samt lærere og pædagogers opråb

Kommentarer

#201

Jeg er socialrådgiver og vand. Soc og børn i dette land burde ikke være under en spareøvelse! De er vores, fremtid og vi er klogere end det vi tilbyder dem nu. Effekterne af politikernes børnesyn er allerede katastrofale.

Katrine Christiansen (Langeskov , 2022-10-07)

#205

Jeg skriver under fordi det er det rigtige at gøre, nemlig at støtte faglige kollegaer og samarbejdspartnere

Hedenborg Peter (Roskilde+, 2022-10-07)

#220

Fordi jeg ønsker at bakke op om det opråb som PPR psykologerne, pædagogerne og lærerene har lavet.

Roar Mohammed Johansen (Odense V, 2022-10-08)

#235

At arbejde helhedsorienteret burde være det mest simple, men det kan vi jo ikke gøre alene.

Stephanie Gringer (Frederiksberg, 2022-10-09)

#249

Fordi det er vigtigt for mig, at mine tætte samarbejdspartnere får den nødvendige opbakning!

Julie Langholz (Nykøbing sj, 2022-10-09)

#257

Jeg havde håbet på, at samarbejdet mellem de relevante myndigheder var blevet forbedret siden jeg havde med børn og unge havde at gøre. Det er nedslående at læse at vi ikke er kommet længere end i 1980’ erne.

Else Sjølin (Kalundborg, 2022-10-09)

#258

Fordi det SKAL være muligt at kunne arbejde helhedsorienteret

Line Nielsen (Solrød Strand, 2022-10-09)

#260

Fordi jeg som fagprofessionel gennem 20 år på det specialiserede børneområde er så frustreret over at politikere tror at løsningen på børn og unges mistrivsel handler om at der kommer flere børnepsykiatere - det er et strukturelt problem; vi har skabt skoler, institutioner og livsformer som ikke passer til børn. Børnene og de unge fortæller os dette ved at reagere sundt på, at de er udsat for noget usundt

Karina Elkjær (Gudhjem, 2022-10-09)

#278

Jeg skriver under, fordi jeg selv er socialrådgiver i en familieafdeling, og forælder til et barn i mistrivsel og derved på tæt hold oplever det pres, der hviler på fagpersoner, såvel som forældre.
Det pres der som professionel er, for at sikre at børn og unge kan opnå samme muligheder som jævnaldrende. Og det pres man som forældre kan oplever gennem de ressourcer og den energi det tager fra andet i ens dagligdag, når man skal kæmpe for, at ens barn får den rette hjælp og støtte.

Anne Mette Nielsen (Holstebro, 2022-10-09)

#286

Fordi jeg som familiebehandler også er ramt af de lange ventetider der er i PPR når familierne ikke kan tilbydes hjælp fra PPR

Pia Moralee (Hillerød, 2022-10-10)

#301

Jeg skriver under fordi jeg hver dag i mit arbejde oplever præcis hvad PPR psykologerne skriver.
I Lolland kommune er der stor mangel på PPR psykologer, hvilket medfører at mange børn og unge ikke undersøges som de bør og har ret til. Derudover er der års ventetid på en PPV.

Michelle Murel (Nykøbing Falster , 2022-10-10)

#305

Det er vigtigt, at vi støtter vores børn og unge, så de får mulighed for en god fremtid.

Helle Skøttrup-Jensen (Aabybro, 2022-10-10)

#313

Det er på høje tid, at der sker en radikal ændring i måden vi opfatter og afhjælper børns udfordringer i folkeskolen og i andre børnefællesskaber.

Mette Dreisig (Ringsted, 2022-10-10)

#315

Det er vigtigt, at vi får fokus på et område der i den grad trænger til et løft

Mette Thomasen (Risskov, 2022-10-10)

#316

I mit virke oplever jeg ligeledes en stigning i antallet af børn som mistrives.

Kristian Trier (Solrød Strand, 2022-10-10)

#324

Jeg ønsker bedre vilkår og forudsætninger for børn og unges mentale sundhed

Anne Julie Otto Troelsgaard (København Ø, 2022-10-10)

#331

Har selv tidligere og i mange år arbejdet i Børn, Unge og Familie

Joan Hansen (København, 2022-10-10)

#334

Fordi jeg er fuldstændig enig

Sissal Frisdahl (Frederiksberg , 2022-10-10)

#335

I mit arbejde oplever jeg mange børn og unge som har det svære i skole og som ikke trives i det nuværende system. Det er en problemstilling der kræver mange ressourcer i de familie hvor børn/unge er ramt. Men det er også en problemstilling som vi bruger mange ressourcer på i vores arbejde som myndigheds rådgivere og i det ambulante hvor vi arbejde ude i familierne.

Majbritt Hopff (Vind, 2022-10-10)

#337

Fordi forebyggelse er meget nødvendigt og alt for meget socialt arbejde skyldes alt for sent indsigt og handling
Kh Carsten Depping
Socialrådgiver i stofområdet

Carsten Depping (Ørbæk, 2022-10-10)

#338

Vi som socialrådgivere er meget presset ift. at håndterer alle de børn der er i mistrivsel, samt der altid er nedskæringer.

Mette Jensen (Brovst, 2022-10-10)

#339

Det er bekymrende at det forebyggende arbejde med børn og unges mistrivsel er så presset, grundet besparelser, at det kommer til at gå ud over børne og unge.

Mette Rørbæk (Randers, 2022-10-10)

#344

Jeg oplever i mit arbejde som socialrådgiver en stigende mistrivsel hos børn og unge som starter allerede i daginstitution.
Børnene er på overarbejde i at skulle passe ind i rammerne i både dagtilbud og skoleregi, fremfor at rammerne tilpasses børnenes behov.

Tina Vedstesen (Oksbøl, 2022-10-10)

#347

Jeg skriver under fordi, det er fuldstændig rigtigt, at vi gør alt hvad vi kan for at gøre en positiv forskel for det enkelte barn og deres familier. - Og ja, vi får ikke altid overholdt tidsfristerne osv., men vi gør vores bedste. Det kan være svært at være i, at vi kun bliver målt på tal og tidsfrister, fordi vi gør så meget andet, som har stor betydning. Respekten og relationen til det enkelte barn og deres familie, kan ikke ses/måles, men ønsket og håbet om at det vil gavne på den længere bane, burde veje lige så tungt, som at overholde eksempelvis en tidsfrist...

Nina Krogh (Erslev, 2022-10-10)

#357

Jeg er enig i, at daginstitutioner og skoler mangler ressourcer og det går ud over børnene. Desuden mener jeg, der er for mange test og mål, som ikke handler børnenes almene udvikling og dannelse.

Lena Larsen (Thisted, 2022-10-10)

#363

Jeg ser for mange børn som ikke får den nødvendige støtte i skoleregi/PPR.

Mihaela Jensen (Varde, 2022-10-10)

#364

Jeg skriver under fordi virkeligheden for børnene og fagligheden omkring dem skal frem og det kan ikke støttes nok.

Søs Frydenvold (Nykøbing F. , 2022-10-10)

#370

Jeg skriver under fordi der er flere og flere børn og unge der er i mistrivsel og har det massivt dårligt psykisk. Meget kan forbygges hvis der bliver tilført flere resurser til daginstitutionerne så børnenes tryghedsbehov bliver dækket.

Derudover er det børnene og de unge der betaler prisen for en fejlslagen inklusion i folkeskolen. Prisen for denne fejlslagen inklusion kan i værste fald fører til psykiske lidelser.

Carina Enemark (Haderslev , 2022-10-11)

#372

Jeg skriver under idet jeg som socialrådgiver gennem de seneste 20 år har set, hvad den trængte personalesituation på skoler og i institutioner har gjort ved støtten til børnene. Ligelede har den mislykkede inklusionsideologi været med til at øge presset på skolelærere som mangler pædagogisk viden og kompetancer til at håndtere børn med vanskelig integrerbar adfærd i store klasser. Forvaltningen modtager idag flere børnesager/underretninger der tidligere blev løst i primærregi. Sagerne er vanskelige at finde løsninger på, idet socialforvaltningen ikke har magtfuldkommenhed/lovhjemmel til at bistå med forøgelse af indsatsen i primærregi og disse kan ikke i eget budget finde de nødvendige ressourcer.

Veronica Krûger (8543, 2022-10-11)

#376

At indsatsen meget ofte kommet for sent igang så det med” den tidlige indsats “ bilberry ikke effektueret til Gavin for alle.

Marianne Sommer (København , 2022-10-11)

#381

Alt for mange børn og unge er i mistrivsel. Børns udvikling og trivsel løses ikke på et regneark, men ved at have stabile, professionelle, kærlige og vedholdende voksne i deres dagligdag allerede fra de starter i dagtilbud.

Bess Sørensen (Fuglebjerg, 2022-10-11)

#394

Fordi vi som socialrådgiver oplever flere og flere børn og unge der mistrives i daginstitution og skole, og at der grundet manglende ressourcer ikke bliver taget hånd om dette problem, hvilket desværre medfølger en barndom/ungdom fuld af svigt og manglende tryghed. Som resultat af dette problem, oplever vi socialrådgiver flere og flere underretninger med bekymringer som familierne alene ikke kan stå med, men samtidig også skaber et højt stressniveau blandt os profesionelle, da vi simpelthen ikke kan følge med alle de underretninger vi modtager og dermed ikke altid kan tilbyde den service/kontakt som familierne har behov for. Så alle svigtes i dette led og der må straks gøres noget på dette område, da det er randen på kollaps, vi oplever månedligt opsigelser, grundet arbejdspres.

Gamze Kirca (Taastrup, 2022-10-11)

#395

…jeg hver evig eneste dag står overfor børn og deres forældre og familier som er så presset og så meget i knæ fordi deres barn mistrives. Vi har børn i min afdeling, helt ned til 10 år, som oplever at de ikke vil leve mere. Niveauet af mistrivsel blandt disse børn er konstant, hvis ikke voksende, og fylder virkelig meget. Og der er intet vi kan gøre. Vi kan træffe afgørelse om BFU, det tager, med alt held, 4 måneder. Og så kan vi henvise til støtte/kontaktperson eller familiebehandling, det er ventetid på 4-6 måneder, så 10!!!!!! måneder efter er der hjælp at hente. Og typisk hjælper det nul og niks fordi barnet stadigvæk stagnere og ikke får den hjælp fra psykiatrien som de ofte har behov for. Mange forældre ringer ophidselse og beder om psykologhjælp til deres børn. Det siger deres læge til dem at de kan få igennem kommunen. Det kan de ikke ved min kommune, og jeg har slet ikke forudsætninger for at vurderer om et barn har behov for psykolog samtaler. Lige meget hvad har jeg ikke bemyndigelse til at give psykolog timer. Så ringer de tilbage til egen læge som igen sender dem tilbage til os. Jeg skriver under fordi børnene bliver svigtet massivt lige nu. Flere steder fra.

Maria Weinreich (8653 Them , 2022-10-12)

#396

Jeg skriver under, fordi jeg på daglig basis oplever det beskrevne i mit virke som socialrådgiver i en familieafdeling. Systemet er ineffektivt, og børnene kommer kun i større mistrivsel af det nuværende system.

Laura Worm (Århus, 2022-10-12)



Betalt Annoncering

Vi vil reklamere for denne petition til 3000 mennesker.

Lær mere...