Drop-finanslovsbesparelser-på-studerendes-transport


Gæst

/ #91 Det vil hæmme den lige adgang til uddannelse

2015-10-28 06:51

Jeg er bosat i Odense. Jeg læser i Esbjerg. Et pendlerkort til Esbjerg vil koste 2940 kr/mdr. Min husleje er 3200 kr/mdr. Min SU er 5092 udbetalt pr mdr. Det ville ikke hænge sammen.
Når jeg snakker med folk, møder jeg ofte følgende udsagn:

"Jamen så kan du da bare flytte til Esbjerg"
Ja og nej. Min uddannelse er 50% praktik. Jeg har praktikplads i Svendborg og Odense. Hvis jeg skulle flytte så jeg ikke ksulle bruge tid på pendling, ville jeg skulle flytte 7 gange på 3½ år. Det er helt urimeligt. Jeg har ikke lyst til at leve som nomade. Desuden var jeg i min praktik i Svendborg nød til at pendle til nyborg en gang i ugen, for at få det sidste praktik der. Så uanset var jeg nød til at have pendlerkort

 

"Jamen så kan du da bare have to lejligheder og så fremleje den, du ikke bor i"
Og hvis det så ikke lykkedes? Jeg kunne aldrig betale to huslejer samtidig, om så det bare var én måned. Desuden skulle det være tre lejligheder, fordi jeg også har haft praktik i Svendborg.



"Jamen så kan du da bare få et studiejob"
Nej. Jeg har haft job i de perioder, hvor jeg har haft tiden. Det har jeg sjældent. Mit studie er altså et fuldtidsstudie. Jeg har 30 skeamlagte timer pr uge og 7 studietimer. Jeg bruger i gennemstnit 10-15 timer om ugen på at læse. Dertil kommer pendlertiden. I mine praktikperioder har jeg gennemsnitligt 30t/uge i fremmøde i blandede vagter (dag, aften, nat, 12 timers, tilkald) og 7 studietimer, de fleste bruges på undervisning. Dertil læser jeg ca 10t/uge.

 

"Jamen så kan du da bare arbejde i ferierne"
Ja. Jeg har to ferier, uge 5 og sommerferien. (Nej, jeg har ikke efterårsferie eller fri i påsken/andre små helligdage) Jeg kan ikke nå at arbejde nok til at finansiere med selv i et år.

 

"Jamen så kunne du bare vælge et uddannelsessted der lå tættere på Odense"
Nej. Det uddannelse jeg ønsker kan kun fåes i Esbjerg, København og Aalborg. Alle steder med mulighed for praktik langt fra skolen

 

"Jamen så kunne du bare have valgt at have praktik samme sted som du læser"
Nej. Det afgøres ved lodtrækning. Desuden er der kun 2-4 plader i Esbjerg. Vi er 30 studerende.

 

"Nu må du altså holde op med at klynke og tage ansvar for dig selv"
Jeg klynker ikke. Jeg fortæller hvordan de faktiske forhold er. Det kan godt være at nogle studerende på universiteterne kun har 10-15 skemalagte timer i ugen og derfor vil have tid til et studiejob. Det har man bare ikke på mit studie. Derfor er jeg evigt taknemmelig for at der har været den hjælp at få i form af uddannelseskortet, så jeg kunne slippe med lidt over 600kr/mdr. Faktisk var det den afgørende grund til at jeg kunne starte. Jeg kunne sagtens have valgt at læse noget andet, men der var kun en ting, jeg brænder for.

Da jeg skulle vælge uddannelse, snakkede politikerne meget om, at man skulle stoppe "snobberiet" og tænke i uddannelser, der ikke nødvendigvis var placeret i de store byer. De sagde "Søg bredt fagligt og geografisk" Det var kun muligt for mig pga det billige pendlerkort.

Det er idiotisk at fjerne det.

Det vil hæmme fri adgang til uddannelse.