NEJ tak til den nye offentlighedslov
Kontakt forfatteren af dette andragende
Sidste nyt
2013-09-26 20:38:22Kære alle underskrivere.
Jeg ved godt, jeg lovede ikke at spamme jer med flere mails, men jeg finder denne nyhed for vigtig til at kalde den spam:
Konservativt bagland klar til opgør med offentlighedsloven
Af Thomas Søgaard Rohde, Berlingske Nyhedsbureau
26. september 2013, 18:15
På partiets landsråd i weekenden vil flere af de delegerede gå imod partitoppen i et forsøg på at rulle omdiskuterede paragraffer i offentlighedsloven tilbage.
Læs hele artiklen her:
http://www.b.dk/politiko/konservativt-bagland-klar-til-opgoer-med-offentlighedsloven
Jeg kan samtidig fortælle jer, at der siden lovens vedtagelse er 1800 nye underskrifter :)
Susanne Jespersen
Sidste mail fra mig
2013-05-31 16:18:22Kære alle sammen.
I har været fantastiske!
Jeg havde ikke drømt om, at så mange ville bakke op om denne underskriftindsamling - det er intet mindre end fantastisk :)
Desværre lytter regeringen ikke til sine vælgere - meget udemokratisk,
men desværre ikke uventet.
84.600 underskrivere har sagt NEJ TAK til den nye offentlighedslov.
Som bekendt har der været 2. behandling af lovforslaget, og samtlige ændringsforslag blev nedstemt.
Lovforslaget ryger dermed i 3. behandling, og så er en vedtagelse uundgåelig.
Det sker på tirsdag d. 4. juni.
LA, EL & DF har ganske vist her i 11. time forsøgt at indgå et kompromis for at mindske katastrofen, men det ændrer næppe noget.
DET STOPPER IKKE VORES MODSTAND!
Nu er det dobbelt vigtigt at få udbredt kendskabet til denne lov
og få samlet endnu flere underskrifter, så regeringen kan se, vi mener det alvorligt, når vi siger NEJ TAK.
På mandag afleverer Anders Højsted og undertegnede de mange underskrifter til Bødskovs ministersekretær.
Han var den eneste, der havde tid til at tage imod ...
Så giv den gas, Danmark - lad os nå de 100.000!
Fremover vil updateringer være at finde på underskriftsiden under "Kommentarer" - så er I fri for at blive spammet yderligere
Rigtig god sommer - og husk at kigge ind for opdateringer.
K.h. og tak
Susanne Jespersen
Undskyld, jeg "spammer"
2013-05-27 11:44:13Jeg opfordrer jer alle til at benytte de links, jeg har lagt ud på kommentarsiden, hvis I vil skrive til folketingsmedlemmer/retsudvalg, idet der er fejl i mailadresserne i det oplæg, Michael så venligt har begået. En vis skovfoged er lidt træt af at modtage mails.
Så kære venner - ind på kommentarsiden og find et medlem, I ønsker at skrive til - eller gå direkte ind på folketinget.dk - alle mailadresser på medlemmer/udvalg er at finde der.
Beklager, at jeg ikke havde tid til at tjekke, før jeg sendte ud til jer.
Susanne Jespersen
Vedr. fejl i link i sidst udsendte besked til jer:
2013-05-26 07:59:41
Se venligst kommentar 1861 - beklager, at det gik lidt hurtigt med at sende ud. De par stavefejl, der er, kan I også selv rette, ikke? Jeg har simpelthen ikke tiden til det lige nu. Måtte i aftes besvare over 50 mails, som oplyste om fejlen, og i dag ligger der lige så mange :) Derfor sender jeg svaret til jer alle ad denne vej.
God søndag og tak for jeres opbakning :)
Susanne Jespersen
Hvis du vil skrive til Retsudvalget
2013-05-25 13:29:16Se denne kommentar fra Michael:
Hej Susanne,
Kan du sende en mail til os allesammen , der linker til denne kommentar? Det er måske uheldigt med en fælles ordlyd - men det opvejes af et stort antal mails. Hvis tilhængerne i retsudvalget får mange tuside individuelle mails fra vælgere, gør det ikke så meget hvis de er ens.
Linkene gøre det meget lettere end at skrive selv.
Jeg har opdateret, så de ikke skirver til DF, LA eller Enhedslisten, der jo er enige med os.
Teksten lyder:
Tag indskrænkningerne ud af offentlighedsloven. Følg OSCEs anbefaling og slet § 24 og § 27. Det er uacceptabelt, hvis du vil begrænse vores mulighed for at holde øje med politikerne og få indsigt i grundlaget for politiske forlig. Det er heller ikke OK at frister ikke er sanktioneret, og at man kan afvise aktidsigt bare det er for ressourcekrævende. Indsigt i kalendre for top-embedsmænd er også nødvendig.
Mange hilsener (og stor ros for dit initiativ!)
Susanne Jespersen
NU er der NU!
2013-05-21 17:31:50Det er sgu alvorligt, det her:
• Tidl. medlemmer af Offentlighedskommissionen er kritiske
• National & international presse er imod
• Utallige eksperter siger stop
• Ungdomspartierne er skeptiske
• Moderpartierne slår sig i tøjret
• EU advarer
• Små 100.000 vælgere siger nej tak
• Retsudvalget får ikke svar på sine spørgsmål
ALLIGEVEL forventes lovforslaget vedtaget sidst på måneden
Kan vi gøre noget?
• DU kan kontakte et folketingsmedlem, som er klar til at stemme JA
• Appellér til et NEJ
Ellers er torsdag morgen sidste gang, Retsudvalget får lov at stille spørgsmål – de SKAL være klar med deres skriftlige betænkning senere samme dag – ikke flere spørgsmål, om de så har fået svar eller ej …
• Slut
• Prut
• Finale
• Mørklægning vedtaget
Susanne Jespersen
Lad os presse internationalt også
2013-05-17 18:27:08Skriv under her - og hjælp med til, at det internationale samfund lægger pres på den danske regering:
http://www.avaaz.org/en/petition/Save_Denmarks_Democracy/?fcvXvdb&pv=5
Susanne Jespersen
Endeligt program
2013-05-14 08:23:11
FOLKEMØDE CHRISTIANSBORG SLOTSPLADS
PROGRAM 15. maj 16-18
Konferencier: Sebastian Dorset
Talere:
• Kaare R. Schou, tidl. politisk redaktør TV2
• Poul Madsen, chefredaktør Ekstra Bladet
• Tim Knudsen, professor, foredragsholder
• Mørklægningsministeriet
• Villy Dall, Dansk Journalistforbund
• Anders Højsted, pva. Nej Tak Til Den Nye Offentlighedslov og Underskriftindsamlingen
• repræsentanter fra de politiske ungdomspartier
Musik:
• Shaka Loveless
• Pharfar
• MC Einar
• Dale Smiths Blues Band
• Nico Defrost
Talerne skal sætte ord på kritikken og kvalificere modstanden
- kunstnerne skal binde os sammen i kampen for et mere åbent samfund
KOM GLAD!
Susanne Jespersen
Folkemøde
2013-05-08 14:21:09
Balladen om den nye offentlighedslov
Kort forklaring. Baggrund og praktisk – skrevet af Arrangørgruppen bag demonstrationen på Slotspladsen 15. maj.
Baggrund:
Vedtagelsen af den nye offentlighedslov – som toppolitikerne i Danmark har planlagt i løbet af de næste uger – vil i årene fremover føre til katastrofalt mindre åbenhed omkring landets vigtigste beslutninger. Altså de beslutninger, som regeringens ministre tager i landets fineste gemakker, og som påvirker alle mennesker i vores land.
Mange års erfaring viser, at åbenhed lige netop her – i Statsadministrationen – er afgørende for, at det danske demokrati fungerer. Og dermed også, at vi som borgere her i landet kan følge med i både lovgivning og beslutningsprocesser – og almindelig debat om rigets vigtigste emner.
Det kaldes demokratiets hjertekammer – og det er ikke overdrevet. Og det er netop dét, der angribes lige nu. Hvis loven vedtages, betyder det, at al sjusk, alle fadæser og alt politisk makværk, som hidtil har kunnet afsløres – og er blevet det i mange tilfælde – vil kunne skjules, desværre i årtier fremover.
Navnlig pga. paragraf 24 i den nye lov er under hård kritik. Denne paragraf vil medføre at pressen, samt befolkningen og andre politikere, ikke længere kan få indsigt i de informationer som et ministerium tager deres beslutninger ud fra.
Eksempel:
For nylig fik pressen – gennem den eksisterende offentlighedslov – adgang til nogle meget chokerende tal på antallet af ledige, der risikerer at miste deres dagpenge frem mod sommerferien – men som regeringen ikke havde lyst til at oplyse – til stor skade for den offentlige debat. På den måde kan en åben offentlighedslov (altså den nuværende) bruges til at skabe et samfund, hvor alle kan være med i debatten, fordi de har adgang til fakta om sagerne.
Omvendt – med den nye og meget mere lukkede offentlighedslov – ville dette slet ikke kunne lade sig gøre. Vi ville aldrig kende sådanne tal – og de hemmeligheder – en regering gerne ville beholde for sig selv. Den lov vil øjeblikkeligt kunne bruges til at skjule sådanne diskussioner og oplysninger. Og så er det alene politikerne og deres embedsmænd – og deres spindoktorer – der bestemmer – og dermed styrer – hvad vi ved og kan tale om.
Et mørkt rum
For ministrene og deres rådgivere er det naturligvis bekvemt at tildele sig selv et sådant ’frirum’ (som de kalder det) – men det er en mørklægning – hvor alle uheldige sager, politiske løgne og bagved liggende manipulationer kan skjules, men for alle andre betyder det en fremtid med langt mindre viden – og langt mindre kontrol med landets øverste magthavere.
Det er en katastrofe.
I de seneste uger har samtlige politiske ungdomsorganisationer – fra venstre til højre – protesteret mod lovforslaget, og det er jo meget, meget sigende: Ingen af de unge – altså, selv de unge, der er i de partier, som står bag lovforslaget (og som accepterer det etablerede system og måske selv en dag bliver Christiansborg-politikere) synes at det her er smart. Tværtimod. De protesterer.
Titusinder af andre danskere vender sig i disse dage – blandt andet i en stadig større Facebook-underskriftindsamling – mod regeringens forsøg på at vedtage den nye lov.
Loven planlægges vedtaget i løbet af maj-juni – så diskussionen er i disse uger højaktuel.
Vi er derfor ved at arrangere et stort folkemøde på Christiansborg Slotsplads, som er planlagt til at løbe af stabelen onsdag eftermiddag den 15. maj kl. 16.
Om arrangementet – praktisk afvikling og intention:
Formålet er at lave en fredelig markering der på en effektfuld måde vil vise politikerne, at modstanden overfor mere lukkethed i forvaltningen virkelig er stor og bredt funderet.
Programmet vil veksle mellem relevante talere, der med faglig tyngde og offentlig profil, har markeret sig i debatten om den nye lov – samt udvalgte kunstnere, der har formået at sætte ord på tidens tegn og ramme ned i den danske folkesjæl.
Talerne skal sætte ord på kritikken og kvalificere modstanden – kunstnerne skal binde os sammen i kampen for et mere åbent samfund.
EVENT FAKTA:
Dato: 15/5-2013
Tid: 16:00-18:00
Sted: Christiansborg Slotsplads
Talere: Bl.a. Kaare R. Schou, Poul Madsen, Villy Dall samt repr. fra de politiske ungdomspartier
Musik: Shaka Loveless, Pharfar, MC Einar, Dale Smiths Blues Band, Nico Defrost
Arrangør: Arrangørgruppen v/ Erik Valeur, Lars Rugaard, Tom Heinemann, Lotte la Cour, Jette Hvidtfeldt, Jeppe Valeur m.fl.
Susanne Jespersen
Samråd & Folkemøde!
2013-05-07 10:22:09
Først the missing link - det kom af uvisse årsager ikke med i min tidligere mail:
http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Retsudvalget/Nyheder/2013/05/Abent%20samrad%20om%20offentlighedsloven%2020130513_100000%201050524%201050523.aspx
Og så en nyhed:
Susanne Jespersen