Nej Tak til fredningsforslag af Værebro ådal

Underskriftsindsamling mod forslag til fredning af Værebro ådal

Værebro Ådal er et værdifuldt naturområde som lodsejerne gennem årtier har passet og plejet. Som følge af lodsejernes pleje har området fået et rigt dyre- og planteliv. Den største trussel mod områdets dyre- og planteliv er imidlertid de mange oversvømmelser med forurenet byspildevand fra Værebro Å. Fredningen vil ikke afhjælpe problemerne med oversvømmelserne med forurenet byspildevand med deraf yderligere
forsumpning af arealerne og forringelse af naturen i området. Når ikke oversvømmelserne med byspildevand forhindres vil områderne med rørskov og pilekrat forøges og fredningssagen vil aldrig kunne sikre græsning af engene. Naturen i ådalen vil fortsat tjene som en form for renseanlæg og en engparcel kan ikke på en og samme tid tjene til kvælstoffjernelse og fødegrundlag for storke. Det er
enten/eller.

Naturenforarmes pga. oversvømmelserne og derfor er fredningens eneste formål mere offentlig adgang og forbud mod øget bebyggelse og ombygning af huse.

Den øgede færdsel vil være til stor gene for det eksisterende dyreliv, og man glemmer, at Værebro Ådal er en af de eneste større sammenhængende områder i Nordsjælland, hvor dyrelivet kan leve uforstyrret og upåvirket af menneskelig færdsel og løse
hunde.

Med fredningen lægges der samtidig restriktioner på muligheder for udvikling af de enkelte ejendomme og landbrugsejendomme, herunder restriktioner om indretning og drift af den enkelte landbrugsejendom. Fredningsforslagets begrænsninger omkring de enkelte bygninger ligger langt udover de hensyn en fredning af landskabet skal varetage, og fredningsbestemmelserne vil betyde at fredningsnævnet skal godkende driftsbygningers størrelse, udformning samt placering ved ombygninger, renoveringer eller ved nyetablering.

Støt op imod fredningsforslaget mod Værebro Ådal med din underskrift:

Med udgangspunkt i ovenstående betragtninger, siger vi siger nej tak til et
fredningsforslag :

  • som ikke forhindrer oversvømmelser af forurenet byspildevand fra Værebro Å
  • som øger offentlig færdsel i et af de eneste uforstyrrede sammenhængende naturområder i Nordsjælland
  • som medfører unødige begrænsninger og restriktioner om indretning og drift af bygninger og landbrugsejendomme