Bevar Kongsvang Station

Kort tid inden Aarhus Letbanes start vil Midttrafik nedlægge Kongsvang Station i Viby J.



Stationen ligger ellers fint ved Skanderborgvej med mulighed for skift til bybusser og med et stort opland. Til gengæld er stationen gemt af vejen uden skiltning og med meget dårlige adgangsforhold - herunder til Skanderborgvej. Og så er den til forskel fra (næsten) alle andre stationer på Aarhus Nærbane ikke forsynet med Rejsekortstander.



Der er en god lokal politisk opbakning til at bevare Kongsvang Station, men det er Regionsrådet i Region Midt med repræsentanter for hele regionen - heraf mange uden lokalkendskab i Viby-området - der skal eksekvere dødsdommen (eller foretage benådningen).



Der er ingen tvivl om, at en underskriftsindsamling med god lokal opbakning vil gøre indtryk på Regionspolitikerne i Viborg.



Skriv derfor under for på den måde at være med til at sikre Kongsvang Stations bevarelse.



Jesper Sejersen

Viby J.